HP Color LaserJet 4700 User Guide
Meddelelsestyper på kontrolpanelet
Meddelelser på kontrolpanelet kan opdeles i tre kategorier, afhængigt af hvor alvorlige de er.
●
Statusmeddelelser
●
Advarselsmeddelelser
●
Fejlmeddelelser
I kategorien fejlmeddelelser, angives visse meddelelser som alvorlige fejlmeddelelser. I dette afsnit
forklares forskellene mellem kontrolpanelets meddelelsestyper.
Statusmeddelelser
Statusmeddelelser afspejler printerens aktuelle tilstand. De oplyser om normal printerdrift, og de
forsvinder igen af sig selv. De ændres, efterhånden som printerens tilstand ændres. Hver gang printeren
er klar, ikke er optaget, og der ikke vises nogen advarselsmeddelelser, vises statusmeddelelsen
KLAR, hvis printeren er online.
Advarselsmeddelelser
Advarselsmeddelelser oplyser dig om data- og udskrivningsfejl. Disse meddelelser vises typisk skiftevis
med meddelelsen KLAR eller Status og forsvinder først, når du trykker på knappen
. Hvis SLETBARE
ADVARSLER er indstillet til JOB i printerens konfigurationsmenu, slettes disse meddelelser af det
næste udskriftsjob.
Fejlmeddelelser
Fejlmeddelelser oplyser dig om, at en bestemt handling skal udføres, såsom påfyldning af papir eller
afhjælpning af et papirstop.
Nogle fejlmeddelelser giver mulighed for automatisk fortsættelse. Hvis FORTSÆT AUTOM=TIL er
valgt, fortsætter printeren normal drift, når der har været vist en fejlmeddelelse om automatisk
fortsættelse i 10 sekunder.
Bemærk! Enhver knap, der trykkes på i løbet af den 10 sekunders visning af fejlmeddelelsen
om automatisk fortsættelse, tilsidesætter funktionen til automatisk fortsættelse, og den
pågældende knaps funktion får forrang. Hvis der f.eks. trykkes på knappen Menu, vises
hovedmenuen.
Alvorlige fejlmeddelelser
Alvorlige fejlmeddelelser informerer dig om en enhedsfejl. Du kan slette visse af disse meddelelser ved
at slukke printeren og derefter tænde den igen. Disse meddelelser påvirkes ikke af indstillingen
FORTSÆT AUTOM. Hvis en alvorlig fejl varer ved, er service påkrævet.
I følgende tabel vises og beskrives meddelelser på kontrolpanelet i alfabetisk rækkefølge.
DAWW Meddelelsestyper på kontrolpanelet 191