HP Jetdirect Embedded Print Server Administrator's Guide
DAWW TCP/IP-oversigt 209
Gateways
Gateways (routere) bruges til at knytte netværk sammen. Gateways
er enheder, der fungerer som oversættere mellem systemer, der
ikke anvender de samme kommunikationsprotokoller, den samme
dataformatering, den samme struktur, arkitektur eller det samme
sprog. Gateways pakker datapakkerne igen og ændrer syntaksen, så
den svarer til destinationssystemets syntaks. Når netværk inddeles
i undernet, skal der bruges gateways til at knytte et undernet
sammen med et andet.
Standard-gateway
Standard-gateway'en er den gateway eller router, der, hvis ikke
andet er angivet, bruges til at flytte pakker mellem netværk. Den
angives ved hjælp af en IP-adresse
Hvis der findes flere gateways eller routere, er standard-gateway'en
typisk adressen på den første, eller nærmeste, gateway eller router.
Hvis der ingen gateways eller routere er, får standard-gateway'en
normalt netværksnodens IP-adresse (f.eks. arbejdsstationen eller
HP Jetdirect-printerserveren).
Syslog-servere
En syslog-server er et system i netværket (typisk et UNIX-system),
der kan modtage og logge syslog-meddelelser fra andre enheder på
netværket. Syslog-meddelelser gør det muligt for administratorer
at overvåge status eller fejlfinde på netværksenheder.
En syslog-server kræver software, der gør det muligt at køre
syslog-egenskaber på serveren. UNIX-systemer indeholder en
daemon, syslogd, der overvåger indkommende meddelelser på
UDP (User Datagram Protocol) port 514. Meddelelserne behandles
afhængigt af deres prioritet og af, hvordan syslogd er konfigureret
til at fungere.
Du kan konfigurere HP Jetdirect-printerserveren med
syslog-serverens IP-adresse. Når en syslog-server konfigureres,
kan både HP Jetdirect-printerserveren og den tilsluttede enhed
sende syslog-meddelelser ved hjælp af UDP.