Basic instructions
2
Fejlfinding og support
Dette kapitel indeholder oplysninger om fejlfinding i forbindelse med HP All-in-One. Der findes
specifikke oplysninger om installation og konfiguration samt emner om betjening. Se den online
Hjælp, der fulgte med programmet, for at få yderligere oplysninger.
Mange problemer opstår, når HP All-in-One sluttes til computeren med et USB-kabel, før
softwaren til HP All-in-One er installeret på computeren. Hvis du har sluttet HP All-in-One til
computeren, før du bliver bedt om det på skærmbillederne under softwareinstallationen, skal du
bruge denne fremgangsmåde:
Fejlfinding i forbindelse med almindelige installationsproblemer
1. Tag USB-kablet ud af computerstikket.
2. Afinstaller softwaren (hvis du allerede har installeret den).
3. Genstart computeren.
4. Sluk HP All-in-One, vent et minut, og genstart derefter enheden.
5. Geninstaller softwaren til HP All-in-One.
Forsigtig! Tilslut ikke USB-kablet til computeren, før du bliver bedt om det på et
skærmbillede under softwareinstallationen.
Du finder kontaktoplysninger til support på indersiden af denne vejlednings bagside.
Af- og geninstallation af softwaren
Hvis installationen er ufuldstændig, eller hvis du har tilsluttet USB-kablet til computeren, før du
blev bedt om det under softwareinstallationen, skal du muligvis afinstallere og geninstallere
softwaren. Du må ikke blot slette programfilerne til HP All-in-One på computeren. Sørg for at
fjerne dem korrekt med det afinstallationsprogram, der fulgte med, da du installerede
programmet til HP All-in-One.
Sådan afinstalleres programmet på en Windows-computer og installeres igen
1. Klik på Start i proceslinjen i Windows, klik på Indstillinger, og klik på Kontrolpanel.
2. Dobbeltklik på Tilføj/Fjern programmer.
3. Marker HP All-in-One, og klik på Rediger/fjern.
Følg vejledningen på skærmen.
4. Tag kablet ud af HP All-in-One og computeren.
5. Genstart computeren.
Bemærk! Det er vigtigt, at du tager stikket til HP All-in-One ud, før du genstarter
computeren. Tilslut ikke HP All-in-One til computeren, før du har geninstalleret
softwaren.
6. Sæt HP All-in-One-cd-rom'en i computerens cd-rom-drev, og start derefter
installationsprogrammet.
7. Følg vejledningen på skærmen og anvisningerne i den installationsvejledning, der fulgte
med HP All-in-One.
Når installationen af softwaren er færdig, vises ikonet HP Digital Imaging Monitor på
proceslinjen i Windows.
Grundlæggende vejledning
19
Fejlfinding og support










