Drive - Windows Vista

1–2 Drev
Vedligeholdelse af drev
Ä
FORSIGTIG: For at reducere risikoen for beskadigelse af computeren og
drev eller tab af data skal følgende forholdsregler tages:
Start slumretilstand og vent på at skærmen slukker, før du flytter
en computer eller ekstern harddisk fra ét sted til et andet.
Inden du håndterer et drev, skal du aflade statisk elektricitet ved at
berøre den umalede metaloverflade på drevet.
Undlad at berøre tilslutningsstikkene på et flytbart drev eller på
computeren.
Håndtér drevet varsomt, og undgå at tabe eller trykke det.
Før du fjerner eller indsætter et drev, skal du lukke computeren ned.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt computeren er slukket eller i
dvaletilstand, kan du tænde for den og derefter lukke den ned via
operativsystemet.
Undlad at bruge overdreven kraft, når du sætter et drev i
drevpladsen.
Undlad at anvende computerens tastatur eller flytte computeren, når
drevet skriver til et medium. Skriveprocessen er følsom over for
vibrationer.
Hvis batteriet er den eneste strømkilde, skal du sørge for, at det er
tilstrækkeligt opladet, før du begynder at skrive til et medium.
Undgå at udsætte et drev for væsker eller ekstreme temperaturer.
Undgå at udsætte et drev for væsker. Undlad at sprøjte
rengøringsmiddel på det.
Fjern mediet fra et drev, før du fjerner drevet fra drevpladsen eller
rejser med, sender eller opbevarer et drev.
Hvis du skal sende et drev med posten, skal du pakke det i
boblepakning eller anden egnet, beskyttende emballage, og
pakken skal mærkes "FORSIGTIG!".
Undgå at udsætte et drev for magnetiske felter. Sikkerhedsudstyr
med magnetiske felter omfatter de metaldetektorer, du går igennem
i lufthavne, og sikkerhedsstave. Lufthavnssikkerhedsudstyr, som
anvendes til kontrol af håndbagage, når bagagen er anbragt på et
transportbånd, anvender røntgenstråler i stedet for magnetisme og
beskadiger derfor ikke drev.