Desktop Management Guide
36 www.hp.com Vejledning til desktopadministration
Vejledning til desktopadministration
POST kræver en adgangskode for at låse enheden op, hvis der findes
en låst harddisk. POST beder ikke brugeren om at angive adgangskoden
igen, hvis der er angivet en startadgangskode, og den svarer til enhedens
brugeradgangskode. I modsat fald bliver brugeren bedt om at angive
DriveLock-adgangskoden. Hoved- eller brugeradgangskoden kan
bruges. Brugerne har to forsøg til at angive en korrekt adgangskode.
Hvis ingen af forsøgene lykkes, fortsætter POST, men der er ikke
adgang til drevet.
Anvendelse af DriveLock
Det er mest praktisk at anvende DriveLock-sikkerhedsfunktionen
i virksomheder. Systemadministratoren er ansvarlig for at
konfigurere harddisken, hvilket bl.a. medfører angivelse af
DriveLock-hovedadgangskoden. Hvis brugeren glemmer sin
brugeradgangskode eller udstyret overdrages til en anden
medarbejder, kan hovedadgangskoden altid bruges til at nulstille
brugeradgangskoden og få adgang til harddisken igen.
HP anbefaler, at systemadministratorer i virksomheder, der vælger at
aktivere DriveLock, også opretter virksomhedsregler for angivelse
og vedligeholdelse af adgangskoder. Det skal gøres for at forhindre en
situation, hvor en medarbejder tilsigtet eller utilsigtet angiver begge
DriveLock-adgangskoder og forlader virksomheden. I det tilfælde vil
harddisken ikke kunne bruges og skal udskiftes. På samme måde kan
systemadministratorer, der ikke angiver en hovedadgangskode, være
udelukket fra at få adgang til en harddisk ved rutinemæssig kontrol
for uautoriseret software eller udføre inventarkontrol og support.
Til brugere med mindre strenge sikkerhedskrav anbefaler HP
ikke aktivering af DriveLock. Brugere i denne kategori omfatter
hjemmebrugere, der normalt ikke opbevarer følsomme data på
harddisken. Til disse brugere vil risikoen for at miste en harddisk,
fordi begge adgangskoder glemmes, være større end værdien af
de data, som DriveLock skal beskytte. Adgang til Computer Setup
og DriveLock kan begrænses med en adgangskode til opsætning.
Ved at angive en adgangskode til opsætning, som brugeren ikke får
oplyst, kan systemadministratorerne forhindre, at brugerne aktiverer
DriveLock.