Multimedia - Windows Vista

Brug af multimediesoftware
1. Vælg Start > Alle programmer, og åbn derefter det multimedieprogram, du vil bruge. Hvis du
f.eks. vil bruge Windows Media Player til at afspille en lyd-cd, skal du klikke på Windows Media
Player.
Bemærk! Visse programmer findes måske i en undermappe.
2. Indsæt mediedisken, f.eks. en lyd-cd, i det optiske drev.
3. Følg anvisningerne på skærmen.
- eller -
1. Indsæt mediedisken, f.eks. en lyd-cd, i det optiske drev.
Dialogboksen AutoPlay vises.
2. Klik på en multimedieopgave fra listen af opgaver.
Forhindring af forstyrrelser i afspilning
Sådan reducerer du risikoen for forstyrrelser i afspilningen:
Gem dit arbejde, og luk alle åbne programmer, før du afspiller en cd eller dvd.
Undlad at tilslutte eller frakoble hardware, mens du afspiller en disk.
Start ikke Dvaletilstand eller Slumre, mens du afspiller en disk. Ellers vil du muligvis se en
advarselsmeddelelse, der spørger dig, om du vil fortsætte. Hvis meddelelsen vises, skal du klikke på
Nej. Når du har klikket på Nej:
Afspilningen genoptages måske.
- eller -
Afspilningen stopper, og skærmen ryddes. Hvis du vil starte afspilningen af cd'en eller dvd'en igen,
skal du trykke på tænd/sluk-knappen og derefter genstarte disken.
Beskyttelse af cd- eller dvd-brændingsprocessen
FORSIGTIG! Sådan forhindres tab af data eller beskadigelse af en disk:
Inden du skriver til en disk, skal du slutte computeren til en pålidelig ekstern strømkilde. Undlad
at skrive til en disk, mens computeren kører på batteri.
Før du skriver til en disk, skal du lukke alle åbne programmer undtagen den disksoftware, du
anvender.
Undlad at kopiere direkte fra en kildedisk til en destinationsdisk eller fra et netværksdrev til en
destinationsdisk. Kopiér i stedet fra en kildedisk eller et netværksdrev til harddisken, og kopiér
derefter fra harddisken til destinationsdisken.
Undlad at bruge computerens tastatur eller flytte computeren, mens computeren skriver til en
disk. Skriveprocessen er følsom over for vibrationer.
DAWW Brug af multimediesoftware 11