Hardware Reference Guide - SFF

10. Tilslut netledningen igen, og tænd for computeren.
11. Lås alle sikkerhedsanordninger, som blev deaktiveret, da computerens dæksel blev afmonteret.
Fjernelse og udskiftning af den primære, interne 3,5" SATA-
harddisk
Bemærk! Systemet understøtter ikke parallelle ATA (PATA)-harddiske.
Husk at sikkerhedskopiere data fra den gamle harddisk, før du tager den ud, så du kan overføre
dataene til den nye harddisk. Hvis du udskifter den primære harddiske skal du sikre dig, at du
har cd-sættet til Restore Plus!, som du oprettede, da du konfigurerede computeren første gang,
med henblik på at kunne gendanne operativsystemet, softwaredriverne og eventuelle
programmer, der var installeret på computeren fra fabrikken. Hvis du ikke har dette cd-sæt, bør
du oprette dem nu. Se vejledningen HP Backup and Recovery Manager User Guide (HP
Vejledning til administration af sikkerhedskopiering og gendannelse) i Windows-menuen Start
for at få flere oplysninger. Du kan udskrive denne vejledning til senere brug.
Den forudinstallerede 3,5"-harddisk sidder under strømforsyningen. Følg nedenstående
fremgangsmåde for at af- og påmontere drevet:
1. Fjern/deaktiver alle sikkerhedsanordninger, der forhindrer åbning af computeren.
2. Fjern alle flytbare medier, f.eks. disketter eller cd'er fra computeren.
3. Luk computeren korrekt via operativsystemet, og sluk derefter eventuelle tilsluttede enheder.
4. Træk netledningen ud af stikket, og afbryd alle eksterne enheder.
FORSIGTIG! Uanset om computeren er tændt eller slukket, vil der altid være spænding
på systemkortet, så længe systemet er tilsluttet en tændt stikkontakt med vekselstrøm.
Netledningen skal tages ud af stikkontakten, for at forhindre beskadigelse af computerens
interne komponenter.
5. Hvis computeren er monteret på en fod, skal computeren afmonteres fra foden.
6. Fjern computerdækslet.
FORSIGTIG! Når du har fjernet computerdækslet, skal du finde lysdioden på systemkortet
mellem DIMM-stikkene. Hvis lysdioden lyser, er der stadig strøm på systemet. Sluk for
computeren og tag netledningen ud, inden du fortsætter.
DAWW Installation og fjernelse af drev 37