Desktop Management Guide

Fejlmeddelelse og genoprettelse
Funktionerne til fejlmeddelelser og genoprettelse kombinerer nyskabende hardware- og
softwareteknologi, så tab af vigtige data forhindres, og eventuel tabstid formindskes.
Hvis computeren er tilsluttet et netværk, der er styret af HP Client Manager, sender computeren en
fejlmeddelelse til netværkets administrationsprogram. Med HP Client Manager-softwaren kan du også
fjernplanlægge en diagnosticering til automatisk at køre på alle administrerede pc'er og oprette en
oversigtsrapport over de test, der ikke blev korrekt udført.
DPS (Drive Protection System)
DPS (Drive Protection System) er et diagnosticeringsværktøj, der er indbygget i de harddiske, som er
installeret i visse HP computere. DPS er designet til at afhjælpe de diagnosticeringsproblemer, der kan
føre til uønsket udskiftning af harddiske.
Når HP computere bliver bygget, testes hver harddisk ved hjælp af DPS, og en permanent fortegnelse
over nøgleoplysningerne skrives på drevet. Hver gang DPS køres, skrives testresultaterne på
harddisken. Tjenesteudbyderen bruger disse oplysninger til at afhjælpe de diagnosticeringsproblemer,
der gjorde det nødvendigt at køre DPS-softwaren. Se Vejledning til fejlfinding på cd'en Documentation
and Diagnostics for at få yderligere oplysninger om brug af DPS.
Strømstødstolerant strømforsyning
En integreret strømstødstolerant strømforsyning giver større pålidelighed, når computeren rammes af
et uforudsigeligt strømstød. Denne strømforsyning er målt til at kunne modstå et strømstød på op til
2.000 V, uden at der opstår tab af systemtid og data.
Termisk sensor
Den termiske sensor er en hardware- og softwarefunktion, der sporer den interne temperatur på
computeren. Funktionen viser advarselsmeddelelser, hvis temperaturen overstiger den normale
temperatur, hvilket giver dig tid til at foretage handlinger, inden de interne komponenter beskadiges, og
data mistes.
36 Kapitel 11 Ressourceovervågning og sikkerhed DAWW