Troubleshooting Guide
2 Fejlfinding uden diagnose
Dette kapitel indeholder oplysninger om, hvordan du finder og retter mindre problemer, f.eks. problemer
med diskettedrev, harddisk, optisk drev, grafik, lyd, hukommelse og software. Se skemaerne i dette
kapitel for at finde årsagen og de anbefalede løsninger, hvis der opstår problemer med computeren.
Bemærk! Oplysninger om specielle fejlmeddelelser, der vises på skærmen under POST
(Power-On Self-Test) ved start af computeren, finder du i appendiks A
POST-fejlmeddelelser.
Sikkerhed og komfort
ADVARSEL! Hvis computeren anvendes forkert eller der ikke etableres en sikker og behagelig
arbejdsplads, kan det give anledning til ubehag og alvorlige personskader. Se Vejledning om
sikkerhed og komfort, som findes på cd'en Documentation and Diagnostics og på webstedet
http://www.hp.com/ergo, for at få flere oplysninger om valg af arbejdsplads og etablering af et
sikkert og behageligt arbejdsmiljø. Dette udstyr er blevet testet og overholder grænserne for en
digital enhed i Klasse B, ifølge Del 15 i FCC-regulativerne. Yderligere oplysninger finder du i
Oplysninger om sikkerhed og regulativer på cd'en Documentation and Diagnostics.
Før du ringer til teknisk support
Hvis du har problemer med computeren, kan du prøve de relevante løsninger herunder for at finde det
nøjagtige problem, før du ringer til teknisk support.
●
Kør diagnosticeringsprogrammet. Yderligere oplysninger finder du i kapitel 1
Computerens
diagnosticeringsfunktioner.
●
Kør DPS (Drive Protection System)-selvtesten i computerens opsætningsprogram. Se Vejledning
til hjælpeprogrammet Computer Setup (Computeropsætning) (F10) på cd'en Documentation and
Diagnostics for at få yderligere oplysninger.
●
Kontrollér lysdioden for strømforsyning på computerens forside for at se, om den blinker rødt. De
blinkende lysdioder er fejlkoder, som gør det lettere at diagnosticere problemet. Yderligere
oplysninger finder du i appendiks A
POST-fejlmeddelelser.
●
Hvis skærmen er blank, og der findes et andet skærmstik, skal du tilslutte skærmen til det. Du kan
også udskifte skærmen med en skærm, som du ved fungerer korrekt.
●
Hvis du arbejder i et netværk, skal du tilslutte en anden computer med et andet computerkabel til
netværksstikket. Der kan opstå problemer med netværksstikket eller kablet.
●
Hvis du har tilføjet ny hardware for nylig, skal du fjerne hardwaren og kontrollere, om computeren
fungerer korrekt.
DAWW Sikkerhed og komfort 7