HP Notebook User Guide - Linux

Brug af et WLAN
En trådløs forbindelse tilslutter computeren til Wi-Fi-netværk eller WLAN'er. En WLAN består af andre
computere og tilbehør, der er sammenkædet med en trådløs router eller et trådløst adgangspunkt.
BEMÆRK: Når du opretter en trådløs forbindelse eller giver brugere i et netværk adgang, bliver du
bedt om at angive rodadgangskoden.
Oprettelse af forbindelse til et eksisterende WLAN
1. Kontrollér, at WLAN-enheden er tændt.
BEMÆRK: I Lær din computer at kende på side 3 kan du se, hvor du finder knappen Trådløs
og lysdioden for trådløs forbindelse på din computer.
2. Klik på ikonet Netværksforbindelse i meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen.
De tilgængelige trådløse netværk vises under Trådløse netværk.
3. Klik på det ønskede trådløse netværk.
Hvis netværket er et sikkerhedsaktiveret WLAN, skal du angive en netværkssikkerhedskode.
Indtast koden, og klik derefter på OK for at oprette forbindelse.
BEMÆRK: Hvis du vil have adgang til et netværk, som ikke bliver fundet automatisk, skal du
klikke på ikonet Netværksforbindelse og vælge Opret forbindelse til skjult trådløst netværk.
Angiv ESSID-oplysningerne, og indstil parametrene for kryptering.
BEMÆRK: Hvis der ikke er noget WLAN på listen, og dit netværk ikke er skjult, er du uden for
rækkevidden af en trådløs router eller et adgangspunkt. Hvis du er inden for rækkevidden af et
adgangspunkt eller en trådløs router, skal du kontrollere, at det trådløse kort er aktivt ved at
klikke på knappen Trådløs.
Hvis du ikke kan se det netværk, som du vil oprette forbindelse til, skal du højreklikke på ikonet
Netværksforbindelse i meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen og klikke på
Rediger forbindelser.
Brug af et WLAN 17