Hardware Guide

Forholdsregler for optiske diskdrev
Følg disse retningslinjer, når det optiske diskdrev bruges eller rengøres:
Fjern ikke drevet, mens det er i brug. Dette kan forårsage fejl under læsning.
Undgå at udsætte drevet for pludselige ændringer i temperatur, da dette kan medføre kondens
på indersiden af enheden. Hvis temperaturen pludselig ændrer sig, mens drevet er tændt, skal
du vente mindst en time, før du slukker for strømmen. Hvis du bruger enheden med det samme,
kan det forårsage fejl i læsningen.
Undgå at placere drevet på et sted, der udsættes for høj luftfugtighed, ekstreme temperaturer,
mekaniske vibrationer eller direkte sollys.
FORSIGTIG: Hvis der falder elementer eller væsker ind i drevet, skal du øjeblikkeligt slukke
computeren og få den undersøgt af en autoriseret HP-serviceudbyder.
Forberedelse af forsendelse
Følg disse forslag, når du forbereder computeren til forsendelse:
1. Tag sikkerhedskopier af filerne på harddiskdrevet og gem dem på optiske medier eller eksterne
USB-drev. Sørg for, at mediet til sikkerhedskopiering ikke udsættes for elektriske eller
magnetiske impulser under opbevaring eller transport.
BEMÆRK: Harddiskdrevet låses automatisk, når der slukkes for strømmen.
2. Fjern og gem alle flytbare medier.
3. Sluk computeren og alle eksterne enheder.
4. Træk netledningen ud af stikkontakten og computeren.
5. Afbryd systemkomponenter og eksterne enheder fra deres strømkilde og derefter fra
computeren.
BEMÆRK: Sørg for, at alle kort sidder korrekt og sikkert i kortstikkene, før computeren
sendes.
6. Pak systemkomponenter og eksterne enheder ned i den oprindelige emballage eller i en
tilsvarende emballage med god beskyttelse.
Forholdsregler for optiske diskdrev 43