User Guide - Windows 8.1

4 Brug af underholdningsfunktioner
Brug din HP-computer som en underholdningscentral til at socialisere via webkamera, nyde og administrere
din musik og downloade og se film. Eller gør computeren til et endnu mere omfattende
underholdningscenter ved at tilslutte eksterne enheder som højttalere, hovedtelefoner, skærm, projektor, tv
og på nogle udvalgte modeller HD-enheder.
Brug af webkamera
Din computer har et integreret webcam, som optager video og tager billeder. Visse modeller kan give dig
mulighed for at holde videokonference og chatte online vha. videostreaming.
Når du vil starte dit webkamera, skal du skrive kamera på startskærmen og derefter vælge Kamera
listen med programmer.
Brug af lyd
På din computer, eller på udvalgte modeller, der anvender et eksternt optisk drev, kan du afspille musik-
cd'er, downloade og lytte til musik, streame lydindhold fra internettet (herunder radio), optage lyd eller
mikse lyd og video for at oprette multimedier. Tilslut eksterne lydenheder, f.eks. højttalere eller
hovedtelefoner, for at forbedre lytteoplevelsen.
Tilslutning af højttalere
Du kan tilslutte kabelforbundne højttalere til din computer ved at tilslutte dem til USB-porte eller
(hovedtelefonens) lydudgangsstik på computeren eller på en dockingenhed.
Du slutter trådløse højttalere til computeren ved at følge producentens anvisninger. Hvis du ønsker at
tilslutte high-definition-højttalere til computeren, kan du se
Opsætning af HDMI-lyd på side 24. Sænk
lydstyrken, før du tilslutter højttalerne.
Tilslutning af headset
ADVARSEL! For at undgå risikoen for personskade skal du sænke lydstyrken, inden du tager
hovedtelefoner, øresnegle eller et headset på. Se Generelle bemærkninger, sikkerhed og miljø for at få
yderligere oplysninger om sikkerhed. For at åbne dette dokument fra startskærmen skal du skrive support
og derefter vælge appen HP Support Assistant.
Hovedtelefoner kombineret med en mikrofon kaldes headset. Du kan tilslutte kabelforbundne headset til
computerens lydudgangsstik (hovedtelefon) eller lydindgangsstik (mikrofon).
For at tilslutte trådløse headset til din computer skal du følge producentens anvisninger.
Brug af lydindstillinger
Lydindstillinger styrer lydstyrke, lydeffekter i programmer, højttalere, mikrofoner, høretelefoner og andre
lydfunktioner på din computer.
Brug af webkamera 21