Drive - Windows Vista

5 Forbedring af harddiskydelse
Brug af Diskdefragmentering
Når du bruger computeren, bliver filerne på harddisken efterhånden fragmenterede.
Diskdefragtmentering samler de fragmenterede filer og mapper på harddisken, så systemet kan køre
mere effektivt.
Når du har startet Diskdefragmentering, fungerer det uden overvågning. Afhængigt af størrelsen på
harddisken og antallet af fragmenterede filer, kan det tage mere end en time at diskdefragmentere. Det
kan være en god idé at sætte den til at køre natten over eller på et andet tidspunkt, hvor du ikke skal
bruge computeren.
HP anbefaler at defragmentere harddisken mindst én gang i måneden. Du kan indstille
Diskdefragmentering til at køre ved et månedligt interval, men du kan defragmentere computeren
manuelt til enhver tid.
Sådan kører du Diskdefragmentering:
1. Vælg Start > Alle programmer > Tilbehør > Systemværktøjer > Diskdefragmentering.
2. Klik på Defragmenter nu.
BEMÆRK: Windows indeholder funktionen Brugerkontokontrol til forbedring af sikkerheden på
din computer. Du bliver eventuelt bedt om tilladelse eller adgangskode til opgaver, som f.eks.
installation af software, kørsel af hjælpeprogrammer eller ændring af Windows-indstillinger. Se
Hjælp og support for yderligere oplysninger.
Yderligere oplysninger findes i hjælpen til Diskdefragmentering.
Brug af Diskoprydning
Diskoprydning undersøger harddisken for unødvendige filer, som du uden risiko kan slette og derved
frigøre diskplads samt hjælpe computeren til at køre mere effektivt.
Sådan kører du Diskoprydning:
1. Vælg Start > Alle programmer > Tilbehør > Systemværktøjer > Diskoprydning.
2. Følg anvisningerne på skærmen.
18 Kapitel 5 Forbedring af harddiskydelse