Drive - Windows Vista
Valg af de rette diske (cd'er, dvd'er og bd'er)
Et optisk drev understøtter optiske diske (cd'er, dvd'er og bd'er). Cd'er, der anvendes til at lagre digitale
data, anvendes også til kommercielle lydoptagelser og er velegnede til dit personlige lagerbehov. Dvd'er
og bd'er anvendes primært til film, software og sikkerhedskopiering af data. Dvd'er og bd'er har samme
formfaktor som cd'er, men har en meget større lagerkapacitet.
BEMÆRK: Det optiske drev på computeren understøtter muligvis ikke alle de typer optiske diske, der
er nævnt i dette afsnit.
Cd-r-diske
Brug cd-r-diske (engangsskrivning) til at oprette permanente arkiver og dele filer med andre. Af typiske
anvendelser kan nævnes følgende:
●
Distribution af store præsentationer
●
Deling af scannede og digitale fotos, videoklip og skrevne data
●
Produktion af dine egne musik-cd'er
●
Vedligeholdelse af permanente arkiver med computerfiler og scannede hjemmeoptagelser
●
Fjernelse af filer fra harddisken for at frigøre diskplads
Optagne data kan ikke slettes eller overskrives.
Cd-rw-diske
Brug cd-rw-diske (en genskrivbar version af en cd) til at lagre store projekter, der jævnligt skal opdateres.
Af typiske anvendelser kan nævnes følgende:
●
Oprettelse og vedligeholdelse af store dokumenter og projektfiler
●
Transport af arbejdsfiler
●
Oprettelse af ugentlige sikkerhedskopieringer af harddiskfiler
●
Vedvarende opdatering af fotos, video, lyd og data
Dvd±r-diske
Brug tomme dvd±r-diske til at lagre store mængder oplysninger permanent. Optagne data kan ikke
slettes eller overskrives.
Dvd±rw-diske
Brug dvd±rw-diske, hvis du vil kunne slette eller overskrive data, som du har gemt tidligere. Denne type
disk er ideel til testning af lyd- eller videooptagelser, før du brænder dem på en cd eller dvd, der ikke
kan ændres.
LightScribe dvd+r-diske
Brug LightScribe dvd+r-diske til deling og lagring af data, hjemmevideoer og fotos. Disse diske er
læsekompatible med de fleste dvd-rom-drev og dvd-videoafspillere. Med et LightScribe-aktiveret drev
og LightScribe-software kan du brænde data på disken og derefter tilføje en designeretiket uden på
disken.
4 Kapitel 2 Brug af et optisk drev