User Guide - Windows 7
Administration af Computer Setup DriveLock-adgangskode (kun udvalgte 
produkter)
FORSIGTIG: For at forhindre at en DriveLock-beskyttet harddisk bliver permanent uanvendelig, skal du 
notere DriveLock-brugeradgangskoden og DriveLock-hovedadgangskoden på et sikkert sted, som ikke er i 
nærheden af computeren. Hvis du glemmer begge DriveLock-adgangskoder, låses harddisken permanent og 
kan ikke længere bruges.
DriveLock-beskyttelsen forhindrer uautoriseret adgang til indholdet på en harddisk. DriveLock kan kun 
anvendes på computerens interne harddisk(e). Når DriveLock-beskyttelse anvendes på et drev, skal der 
indtastes en adgangskode for at få adgang til drevet. Drevet skal være sat i computeren eller en avanceret 
portreplikator, for at du kan få adgang til det med DriveLock-adgangskoderne.
Hvis du vil anvende DriveLock-beskyttelse på en intern harddisk, skal der være indstillet en 
brugeradgangskode og en hovedadgangskode i Computer Setup. Bemærk følgende i forbindelse med brugen 
af DriveLock-beskyttelse:
●
Når en harddisk er beskyttet med DriveLock, kan du kun få adgang til harddisken ved at indtaste enten 
brugeradgangskoden eller hovedadgangskoden.
●
Indehaveren af brugeradgangskoden skal være den daglige bruger af den beskyttede harddisk. 
Hovedadgangskodens ejer kan være enten systemadministratoren eller den daglige bruger af 
harddisken.
●
Brugeradgangskoden og hovedadgangskoden kan være identiske.
●
Du kan slette en brugeradgangskode eller hovedadgangskode ved at fjerne DriveLock-beskyttelsen fra 
drevet.
BEMÆRK: På udvalgte produkter skal der angives en BIOS-administratoradgangskode, før du kan få 
adgang til DriveLock-funktionerne.
Brug af adgangskoder 55










