Mini - Windows XP User Guide
3 Strømstyring
Indstilling af strømstyring
Sådan anvender du strømsparetilstand
Computeren har to strømbesparende tilstande, der er aktiveret ved levering: Standby og dvaletilstand.
Når du starter Standby, blinker lysdioden for tænd/sluk, og skærmen ryddes. Dit arbejde gemmes i
hukommelsen. Det er hurtigere at afslutte Standby end at afslutte dvaletilstand. Hvis computeren er i
Standby i en længere periode eller hvis kritisk lav batterispænding indtræffer, mens computeren er i
Standby, går computeren i dvaletilstand.
Når du starter dvaletilstand, gemmes dit arbejde i en dvalefil på harddisken, hvorefter computeren lukkes
ned.
FORSIGTIG: Hvis du vil forhindre eventuel lyd- og videoforringelse eller tab af lyd- eller
videoafspilningsfunktioner eller tab af oplysninger, skal du undlade at starte Standby eller Dvaletilstand
under læsning af eller skrivning til en disk eller et eksternt mediekort.
BEMÆRK: Du kan ikke starte nogen form for netværkstilslutning eller udføre computerfunktioner,
mens computeren er i Standby eller i Dvaletilstand.
Start og afslutning af Standby
Systemet er fra fabrikkens side indstillet til at starte standbytilstand efter 10 minutters inaktivitet, når
enheden kører på batteri, og efter 25 minutters inaktivitet, når den kører på ekstern strøm.
Indstillinger for strøm og timeout kan ændres i Strømstyring i Kontrolpanel i Windows.
Når computeren er tændt, kan du starte Standby på en af følgende måder:
●
Luk skærmen.
●
Vælg Start > Luk computeren > Standby.
Sådan afsluttes Standby:
▲
Tryk kortvarigt på tænd/sluk-knappen.
Når computeren afslutter Standby, slås tænd/sluk-lysdioden til, og dit arbejde vender tilbage til
skærmen, der hvor du stoppede arbejdet.
BEMÆRK: Hvis du har oprettet en adgangskode, der skal anvendes når computeren afslutter
Standby, skal du indtaste din Windows-adgangskode, før dit arbejde vender tilbage på skærmen.
Indstilling af strømstyring 15