Laptop User Guide - Windows 7

Start og afslutning af Dvaletilstand
Systemet er indstillet fra fabrikken til at starte dvaletilstand efter 1080 minutter (18 timer) uden
aktivitet, når computeren kører på både batteri og ekstern strøm, eller når batteriet når et kritisk
niveau.
Indstillinger for strøm og timeout kan ændres i Strømstyring i Kontrolpanel i Windows.
Sådan startes Dvaletilstand:
1. Klik på Start, og klik derefter på pilen ved siden af knappen Luk computeren.
2. Klik på Dvaletilstand.
Sådan afsluttes Dvaletilstand:
Tryk kortvarigt på tænd/sluk-knappen.
Lysdioderne for strøm tændes, og dit arbejde vises igen på skærmen, hvor du stoppede det.
BEMÆRK: Hvis du har indstillet en adgangskode, der påkræves, når computeren afslutter
Dvaletilstand, skal du indtaste din Windows-adgangskode, før dit arbejde igen vises på skærmen.
Brug af Batterimåler
Batterimåleren er placeret i meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen. Batterimåleren giver
dig mulighed for hurtigt at få adgang til strømindstillinger, vise den resterende batterispænding og
vælge en anden strømstyringsplan.
Hvis du vil have vist den resterende batterispænding og den aktuelle strømstyringsplan, skal du
flytte markøren hen over ikonet Batterimåler.
Hvis du vil have adgang til Strømindstillinger eller ændre strømstyringsplanen, skal du klikke på
ikonet Batterimåler og vælge et punkt på listen.
Forskellige batterimålerikoner angiver, om computeren kører på batteri eller ekstern strøm. Ikonet
viser også en meddelelse, hvis batteriet har nået et lavt batteriniveau, kritisk batteriniveau eller
reservebatteriniveau.
Sådan skjules eller vises ikonet Batterimåler:
1. Klik på ikonet Vis skjulte ikoner (pilen i venstre side af meddelelsesområdet).
2. Klik på Tilpas meddelelsesikoner.
3. Vælg Vis ikoner og meddelelser ved siden af tænd/sluk-ikonet under Funktionsmåder.
4. Klik på OK.
Brug af strømstyringsplaner
En strømstyringsmodel er en samling systemindstillinger, der styrer, hvordan computeren anvender
strøm. Strømstyringsmodeller kan hjælpe dig med at spare strøm eller maksimere ydelse.
Du kan ændre strømstyringsindstillinger eller oprette din egen strømstyringsmodel.
Visning af den aktuelle strømstyringsmodel
Klik på batterimålerikonet i meddelelsesområdet længst til højre på proceslinjen.
62 Kapitel 5 Strømstyring