Getting Started - Windows 7

6 Sådan kommer du i gang
Hvad er næste trin?
I Hjælp og support kan du finde oplysninger om teknisk support og om operativsystemet,
driverne samt fejlfindingsværktøjer. Sådan åbner du Hjælp og support: Klik på Start,
og klik derefter på Hjælp og support. Land-/områdespecifik support får du ved at gå
til http://www.hp.com/support, vælge dit land/område og følge anvisningerne på skærmen.
Å
ADVARSEL! Læs Vejledningen Sikkerhed og komfort for at mindske risikoen for alvorlig
personskade. Heri beskrives korrekt indstilling af arbejdsplads og arbejdsstilling, sundhed,
samt arbejdsvaner for computerbrugere. Vejledningen Sikkerhed og komfort indeholder
desuden vigtige sikkerhedsoplysninger vedrørende el og mekanik. Hvis du vil åbne
dette dokument, skal du klikke på Start, klikke på Hjælp og support, og derefter klikke
Brugervejledninger, eller du kan læse disken User Guides (Brugervejledninger), der
følger med visse modeller. Vejledningen Sikkerhed og komfort findes også på internettet
på adressen http://www.hp.com/ergo.
Yderligere oplysninger om lovmæssige bestemmelser og sikkerhed samt om bortskaffelse
af batterier finder du i Generelle bemærkninger, sikkerhed og miljø. For at få adgang til disse
bemærkninger, skal du klikke på Start, klikke på Hjælp og support og derefter klikke på
Brugervejledninger. Du kan også finde dem på disken User Guides (Brugervejledninger),
der følger med visse modeller.
For at beskytte dine data skal du bruge Windows® Sikkerhedskopiering og gendannelse
til at sikkerhedskopiere individuelle filer og mapper, sikkerhedskopiere hele harddisken
(kun udvalgte modeller), oprette systemreparationsdiske (kun udvalgte modeller) eller
oprette systemgendannelsespunkter. I tilfælde af systemfejl kan du bruge sikkerhedskopifilerne
til at gendanne indholdet af din computer.
Windows indeholder følgende avancerede indstillinger til sikkerhedskopiering og gendannelse:
Oprettelse af en systemreparationsdisk (kun udvalgte modeller)
Sikkerhedskopiering af individuelle filer og mapper
Oprettelse af en systemafbildning (kun udvalgte modeller)
Planlægning af automatisk sikkerhedskopiering (kun udvalgte modeller)
Oprettelse af systemgendannelsespunkter
Gendannelse af individuelle filer
Gendannelse af computeren til en tidligere tilstand
Gendannelse af data ved hjælp af gendannelsesværktøjer
Oplysninger om disse procedurer finder du i Hjælp og support.
Yderligere oplysninger finder du ved at gå til afsnittet ”Sikkerhedskopiering
og gendannelse” i onlinebrugervejledningen.
Sådan finder du yderligere oplysninger
Sikkerhedskopiering og gendannelse