HP Laptop Reference Guide - Windows 7 and Windows Vista
Brug af SoftPaq Download Manager
HP SoftPaq Download Manager (SDM) er et værktøj, som giver hurtig adgang til SoftPaq-oplysninger
til HP-virksomhedscomputere uden brug af SoftPaq-nummeret. Ved hjælp af dette værktøj kan du
nemt søge efter SoftPaqs og derefter downloade og pakke dem ud.
SoftPaq Download Manager fungerer ved fra HP's FTP-server at læse og downloade en publiceret
databasefil, der indeholder computermodel- og SoftPaq-oplysninger. SoftPaq Download Manager gør
det muligt at angive én eller flere computermodeller for at fastslå, hvilke SoftPaqs, der er tilgængelige
til download.
SoftPaq Download Manager søger på HP's FTP-server efter opdateringer til databasen og softwaren.
Hvis der findes opdateringer, downloades og anvendes de automatisk.
SoftPaq Download Manager er tilgængelig på HP's websted. For at kunne bruge SoftPaq Download
Manager til at downloade SoftPaqs, skal du først downloade og installere programmet. Navigér til
HP's websted på adressen
http://www.hp.com/go/sdm, og følg anvisningerne for at downloade og
installere SoftPaq Download Manager.
Sådan downloades SoftPaqs:
1. Vælg Start > Alle programmer > HP Software Setup > HP SoftPaq Download Manager.
2. Første gang, SoftPaq Download Manager åbnes, vises der et vindue, hvori du bliver spurgt, om
du kun vil have vist software til den computer, du anvender, eller om du vil have vist softwaren til
alle understøttede modeller. Vælg Vis software til alle understøttede modeller. Hvis du har
anvendt HP SoftPaq Download Manager før, skal du gå videre til trin 3.
a. Vælg operativsystem og sprogfiltre i vinduet Konfigurationsindstillinger. Filtrene begrænser
det antal indstillinger, der er angivet i ruden Produktkatalog. Hvis f.eks. kun Windows 7
Professional er valgt i operativsystemfilteret, er Windows 7 Professional det eneste
operativsystem, der vises i Produktkatalog.
b. Hvis du vil tilføje andre operativsystemer, skal du ændre filterindstillingerne i vinduet
Konfigurationsindstillinger. Se Hjælp i programmet HP SoftPaq Download Manager for
yderligere oplysninger.
3. Klik på plustegnet (+) i venstre rude for at udvide listen over modeller, og vælg derefter den eller
de produktmodeller, som du vil opdatere.
4. Klik på Find tilgængelige SoftPaqs for at downloade en liste over tilgængelige SoftPaqs til den
valgte computer.
5. Vælg på listen over tilgængelige SoftPaqs, og klik derefter på Download Only (Kun download),
hvis du skal downloade mange SoftPaqs, fordi udvalget af SoftPaqs og internetforbindelsens
hastighed er afgørende for, hvor lang tid downloadprocessen vil tage.
Hvis du kun vil downloade én eller to SoftPaqs og har en internetforbindelse med høj hastighed,
skal du klikke på Download og pak ud.
6. Højreklik på Installer SoftPaq i programmet SoftPaq Download Manager for at installere de
valgte SoftPaqs på computeren.
Brug af SoftPaq Download Manager 73