HP Laptop Reference Guide - Windows 7 and Windows Vista

Betragtninger i forbindelse med ændring af
startrækkefølge
Før du ændrer startrækkefølgen, skal du bemærke følgende:
Når computeren genstarter, efter at startrækkefølgen er ændret, forsøger computeren at starte
med den nye startrækkefølge.
Hvis der er mere end én type startenhed, forsøger computeren at starte ved hjælp af den første
af hver type startenhed (undtagen optiske enheder). Hvis computeren f.eks. er sluttet til en
valgfri dockingenhed (kun udvalgte modeller), som indeholder en harddisk, vises denne harddisk
som en USB-harddisk i startrækkefølgen. Hvis systemet forsøger at starte fra denne USB-
harddisk, og det ikke lykkes, forsøger systemet ikke at starte fra harddisken i harddiskpladsen.
Der gøres i stedet forsøg på at starte fra den næste type enhed i startrækkefølgen. Men hvis der
er to optiske enheder, og den første optiske enhed ikke starter (enten fordi den ikke indeholder
et medie, eller fordi mediet ikke er en startdisk), forsøger systemet at starte på den anden
optiske enhed.
Hvis du ændrer startrækkefølgen, ændres også de logiske drevtildelinger. Hvis du f.eks. starter
fra et cd-rom-drev med en disk, der er formateret som drev C, tildeles det pågældende cd-rom-
drev drevbetegnelsen C, og harddisken i harddiskpladsen tildeles drevbetegnelsen D.
Computeren kan kun starte fra en netværkskortenhed, hvis enheden først er aktiveret i den
indbyggede enhedsmenu i Computer Setup (Computeropsætning) og hvis start fra enheden er
aktiveret i startmulighedsmenuen i Computer Setup (Computeropsætning). Hvis du starter fra et
netværkskort, påvirkes logiske drevtildelinger ikke, fordi der ikke er knyttet en drevbetegnelse til
netværkskortet.
Drev i en valgfri dockingenhed (kun udvalgte modeller) håndteres som eksterne USB-enheder i
startrækkefølgen.
82 Kapitel 10 MultiBoot