HP ProBook Laptop User Guide - Linux
Tryk på fn+f1 for at starte Slumre.
Når Slumre er startet, gemmes dine oplysninger i systemhukommelsen, skærmen ryddes, og der spares
på strømmen. Lysdioderne for strøm blinker, når computeren er i slumretilstanden.
Computeren skal være tændt, før du kan starte Slumre.
BEMÆRK: Hvis der opstår en kritisk lav batterispænding, når computeren er i slumretilstanden, starter
computeren dvaletilstanden, og oplysningerne gemmes på harddisken.
Du kan alslutte Slumre ved at trykke kortvarigt på tænd/sluk-knappen.
Du kan ændre funktionen for genvejstasten fn+f1. Du kan f.eks. angive, at genvejstasten fn+f1 skal
starte Dvale i stedet for Slumre.
Reducering af skærmens lysstyrke
Tryk på fn+f2 for at reducere skærmens lysstyrke. Hold kombinationen af genvejstaster nede for at
reducere lysstyrkeniveauet trinvist.
Forøgelse af skærmens lysstyrke
Tryk på fn+f3 for at forøge skærmens lysstyrke. Hold kombinationen af genvejstaster nede for at forøge
lysstyrkeniveauet trinvist.
Skift af skærmbillede
Tryk på fn+f4 for at skifte mellem visning af billedet på de skærmenheder, der er tilsluttet systemet. Hvis
der f.eks. er sluttet en skærm til computeren, vil ethvert tryk på genvejstast-kombinationen fn+f4 skifte
mellem visning af billedet på computerens skærm, visning på den tilsluttede skærm og samtidig visning
på både computeren og skærmen.
De fleste eksterne skærme modtager videooplysninger fra computeren ved hjælp af den eksterne
standard VGA-video. Med genvejstasterne fn+f4 kan du også skifte mellem visning af billeder på andre
enheder, der modtager videooplysninger fra computeren.
Følgende videotransmissionstyper med eksempler på enheder, der anvender dem, understøttes af
genvejstasterne fn+f4:
●
LCD (computerskærm)
●
Ekstern VGA (de fleste eksterne skærme)
●
HDMI (fjernsyn, videokameraer, dvd-afspillere, videobåndoptagere og videooptagelseskort med
HDMI-porte)
●
Kombineret video (fjernsyn, videokameraer, dvd-afspillere, videobåndoptagere og video capture-
kort med kombinerede video-in-stik)
BEMÆRK: Kombinerede videoenheder kan kun sluttes til systemet ved hjælp af en
dockingenhed (kun udvalgte modeller).
Åbning af standard-e-mail-programmet
Tryk på fn+f5 for at åbne standard-e-mail-programmet.
Åbning af standardwebbrowseren
Tryk på fn+f6 for at åbne din standardwebbrowser.
Brug af tastaturet 17