HP ProBook Laptop User Guide - Windows Vista
Hvis du vil opdatere softwaren vha. HPs websted, skal du følge disse trin:
1. Identificer din computermodel, produktkategori og serie eller familie. Forbered dig på en system-
BIOS-opdatering ved at finde versionen for den BIOS-version, der er installeret på computeren.
Du kan finde yderligere oplysninger i afsnittet "Bestemmelse af BIOS-version".
Hvis computeren er tilsluttet et netværk, bør du rådføre dig med netværksadministratoren, før du
installerer softwareopdateringer, især opdateringer af system-BIOS.
BEMÆRK: Computerens system-BIOS opbevares i system-ROM'en. BIOS'en initialiserer
operativsystemet, bestemmer hvordan computeren skal interagere med hardwareenhederne og
muliggør dataoverførsel mellem hardwareenheder, inklusive dato og klokkeslæt.
BEMÆRK: Windows omfatter funktionen Kontrol af brugerkonti til at forbedre sikkerheden på
computeren. Du bliver måske bedt om tilladelse eller adgangskode til opgaver, f.eks. installation
af software, kørsel af hjælpeprogrammer eller ændring af Windows-indstillinger. Se Windows
Hjælp og support for yderligere oplysninger.
2. Åbn din internetbrowser, og gå til http://www.hp.com/support.
3. Vælg dit land/område.
4. Klik på indstillingen til overførsel af software og drivere, og skriv derefter computerens
modelnummer i produktfeltet.
5. Tryk på enter.
6. Følg vejledningen på skærmen.
Opdatering af software 147