HP ProBook Laptop User Guide - Windows Vista
2 Trådløse enheder, modem og lokalt
netværk
Brug af trådløse enheder (kun udvalgte modeller)
Trådløs teknologi overfører data via radiobølger i stedet for ledninger. Din computer er muligvis udstyret
med en eller flere af følgende integrerede trådløse enheder:
●
WLAN-enhed – Forbinder computeren med trådløse, lokale netværk (almindeligvis kaldet Wi-Fi-
netværk, trådløse LAN'er eller WLAN'er) i firmakontorer, i hjemmet og på offentlige steder, som
f.eks. lufthavne, restauranter, caféer, hoteller og universiteter. I et WLAN kommunikerer de enkelte
trådløse mobilenheder med en trådløs router eller et trådløst adgangspunkt.
●
HP Mobile Broadband-modul – En trådløs WAN-enhed (wide area network), der giver adgang til
informationer overalt, hvor der er en mobilnettjeneste. I et WWAN-netværk kommunikerer de
enkelte mobilenheder via en basestation hos en udbyder af mobilnet. Udbydere af mobilnet
installerer netværk af basestationer (svarer til mobiltelefontårne) i store geografiske områder, der
giver effektiv dækning over store regioner og endda hele lande/områder.
●
Bluetooth-enhed – Opretter et PAN-netværk (personal area network) til andre Bluetooth-enheder
som f.eks. computere, telefoner, printere, headset, højttalere og kameraer. I et PAN-netværk
kommunikerer hver enhed direkte med andre enheder, og enhederne skal være relativt tæt på
hinanden. Typisk inden for en radius af 10 meter fra hinanden.
Computere med WLAN-enheder understøtter én eller flere af følgende IEEE-branchestandarder:
●
802.11b, den første populære standard, understøtter datahastigheder på op til 11 Mbps og kører
med en frekvens på 2,4 GHz.
●
802.11g understøtter datahastigheder på op til 54 Mbps og kører med en frekvens på 2,4 GHz. En
802.11g WLAN-enhed er bagudkompatibel med 802.11b-enheder, så de kan køre på samme
netværk.
●
802.11a understøtter datahastigheder på op til 54 Mbps og kører med en frekvens på 5 GHz.
BEMÆRK: 802.11a er ikke kompatibel med 802.11b og 802.11g.
●
802.11n understøtter datahastigheder på op til 450 Mbps og kan operere ved 2,4 GHz eller 5 GHz,
hvilket gør det bagudkompatibelt med 802.11a, b og g.
Du kan finde yderligere oplysninger om trådløs teknologi i oplysningerne og via webstedslinkene i Hjælp
og support.
16 Kapitel 2 Trådløse enheder, modem og lokalt netværk