HP ProBook Laptop User Guide - Windows XP

Table Of Contents
Når du opsætter et WLAN-netværk eller har forbindelse til et eksisterende WLAN-netværk, skal du altid
aktivere sikkerhedsfunktionerne for at beskytte netværket imod uautoriseret adgang. De almindelige
sikkerhedsniveauer er Wi-Fi Protected Access (WPA) og Wired Equivalent Privacy (WEP). Fordi
trådløse radiosignaler transporteres uden for netværket, kan andre WLAN-enheder opsnappe
ubeskyttede signaler og enten oprette forbindelse til dit netværk (uindbudt) eller opfange oplysninger,
der sendes ad denne vej. Du kan dog tage nogle forholdsregler for at beskytte dit WLAN:
Brug en trådløs transmitter med indbygget sikkerhed
Mange trådløse basestationer, gateways og routere indeholder indbyggede sikkerhedsfunktioner,
som f.eks. sikkerhedsprotokoller for trådløs samt firewalls. Med den rigtige trådløse transmitter kan
du beskytte dit netværk imod de mest almindelige sikkerhedsrisici i forbindelse med trådløs
kommunikation.
Funktionen bag en firewall
En firewall er en barriere, der kontrollerer både data og anmodninger om data, som sendes til
netværket, og derefter frasorterer alle mistænkelige elementer. Firewalls fås i mange varianter,
både software og hardware. Nogle netværk anvender en kombination af begge typer.
Brug trådløs kryptering
Forskellige raffinerede krypteringsprotokoller er tilgængelige til WLAN'et. Find den løsning, der
fungerer bedst i forhold til din netværkssikkerhed:
Wired Equivalent Privacy (WEP) er en sikkerhedsprotokol for trådløs, som anvender en
WEP-nøgle til at kode eller kryptere alle netværksdata, før de sendes. Som regel kan du lade
netværket tildele WEP-nøglen. Alternativt kan du opsætte din egen nøgle, generere en anden
nøgle eller vælge andre avancerede muligheder. Uden den korrekte nøgle vil andre ikke
kunne anvende WLAN'et.
WPA (Wi-Fi Protected Access), som WEP, anvender sikkerhedsindstillinger til at kryptere
og dekryptere data, som sendes via netværket. I stedet for at anvende én statisk
sikkerhedsnøgle til krypteringer, som WEP gør, anvender WPA imidlertid tidsbestemt
nøgleintegritetsprotokol (TKIP) til dynamisk at generere en ny nøgle for hver pakke. Det
genererer også forskellige nøglesæt for hver computer i netværket.
Luk netværket
Du skal så vidt muligt forhindre, at dit netværksnavn (SSID) udsendes af den trådløse transmitter.
De fleste netværk udsender indledningsvist navnet og fortæller dermed enhver computer i
nærheden, at netværket er tilgængeligt. Ved at lukke netværket gør du det mindre sandsynligt, at
andre computere ved, at netværket eksisterer.
BEMÆRK: Hvis dit netværk er lukket, og dit SSID ikke udsendes, skal du kende eller kunne
huske dit SSID for at kunne slutte nye enheder til netværket. Skriv dit SSID ned, og gem det på et
sikkert sted, før du lukker netværket.
20 Kapitel 2 Trådløse enheder, modem og lokalt netværk