HP ProtectTools User Guide - Windows XP, Windows Vista, Windows 7
Makulering
Makulering er anderledes end en standard Windows®-sletning (også kaldet simpel sletning i File
Sanitizer) på den måde, at når du makulerer et aktiv med File Sanitizer, aktiveres en algoritme, som
tilslører dataene, hvilket gør det stort set umuligt at genfinde det oprindelige aktiv. En simpel sletning i
Windows kan efterlade filen (eller aktivet) intakt på harddisken eller i en tilstand, hvor "retsmedicinske"
metoder kunne anvendes til at gendanne filen (eller aktivet).
Når du vælger en makuleringsprofil (High Security, Medium Security eller Low Security), vælges der
automatisk en foruddefineret liste over aktiver og en sletningsmetode til makuleringen. Du kan også
tilpasse en makuleringsprofil, som gør det muligt at angive antallet af makuleringscyklusser, hvilke
aktiver, der skal medtages til makulering, hvilke aktiver, der skal bekræftes forud for makulering, og
hvilke aktiver, der skal udelades fra makulering. Yderligere oplysninger finder du i
Valg eller oprettelse
af en makuleringsprofil på side 70.
Du kan opsætte en automatisk makuleringsplan, og du kan også makulere aktiver manuelt når som
helst, du ønsker det. Yderligere oplysninger finder du i
Angivelse af en makuleringsplan på side 69,
Manuel makulering af ét aktiv på side 74 eller Manuel makulering af alle valgte elementer
på side 74.
BEMÆRK: En .dll-fil makuleres og fjernes kun fra systemet, hvis den er blevet flyttet til papirkurven.
Makulering 67