HP EliteBook Laptop User Guide - Windows 7

Der findes en række sofistikerede krypteringsprotokoller til dit WLAN. Find den løsning, der passer
bedst til din netværkssikkerhed:
WEP (Wired Equivalent Privacy) er en trådløs sikkerhedsprotokol, der omkoder eller
krypterer alle netværksdata ved hjælp af en WEP-nøgle, før de sendes. Sædvanligvis kan du
give netværket tilladelse til at tildele WEP-nøglen. Alternativt kan du opsætte din egen nøgle,
generere en anden nøgle eller vælge andre avancerede valgmuligheder. Hvis andre ikke har
den rigtige nøgle, vil de ikke kunne bruge dit WLAN.
WPA (Wi-Fi Protected Access) bruger ligesom WEP sikkerhedsindstillinger til at kryptere
og dekryptere data, der sendes over netværket. Men i stedet for at bruge én statisk
sikkerhedsnøgle til krypteringer, sådan som WEP gør det, bruger WPA en midlertidig
nøgleintegreringsprotokol kaldet TKIP (temporal key integrity protocol) til dynamisk
generering af en ny nøgle for hver pakke. TKIP genererer også forskellige nøglesæt til hver
computer på netværket.
Luk dit netværk
Undgå så vidt muligt, at den trådløse sender udsender dit netværksnavn (SSID). De fleste netværk
sender først navnet og fortæller dermed eventuelle computere i nærheden, at dit netværk er
tilgængeligt. Ved at lukke netværket gør du det mindre sandsynligt, at andre computere finder ud
af, at dit netværk eksisterer.
BEMÆRK: Hvis dit netværk er lukket, og SSID'et ikke udsendes, skal du kende eller huske dit
SSID for at kunne slutte nye enheder til netværket. Skriv SSID'et ned, og opbevar det på et sikkert
sted, før du lukker netværket.
Tilslutning til et WLAN
Følg disse trin for at oprette forbindelse til et WLAN:
1. Sørg for, at WLAN-enheden er tændt. Hvis den er tændt, lyser lysdioderne for trådløs blåt. Hvis
lysdioderne for trådløs lyser gult, skal du trykke på knappen for trådløs.
2. Klik på ikonet for netværk i meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen.
3. Vælg dit WLAN på listen.
4. Klik på Opret forbindelse.
Hvis netværket er et WLAN med aktiveret sikkerhed, bliver du bedt om at indtaste en
sikkerhedsnøgle til netværket, hvilket er en sikkerhedskode. Indtast koden, og klik derefter på
OK for at oprette forbindelse.
BEMÆRK: Hvis listen ikke indeholder nogen WLAN'er, er du uden for rækkevidde af en trådløs
router eller et trådløst adgangspunkt.
BEMÆRK: Hvis du ikke få vist det netværk, du vil oprette forbindelse til, skal du klikkeÅbn
Netværks- og delingscenter og derefter klikke på Konfigurer en ny forbindelse eller et nyt
netværk. Herefter vises en liste med valgmuligheder. Du kan vælge manuelt at søge efter og
oprette forbindelse til et netværk, eller at oprette en ny netværksforbindelse.
Når forbindelsen er oprettet, skal du placere markøren over ikonet for netværk i meddelelsesområdet
yderst til højre på proceslinjen og bekræfte forbindelsens navn og status.
BEMÆRK: Funktionsområdet (hvor langt dine trådløse signaler kan sendes) afhænger af WLAN-
implementering, routerproducent og interferens fra andre elektroniske enheder eller strukturelle
barrierer som f.eks. vægge og gulve.
Trådløse forbindelser 19