HP EliteBook Laptop User Guide - Windows 7

Ændring af områdespecifikke indstillinger for dvd
De fleste dvd'er, som indeholder ophavsretligt beskyttede filer, indeholder også områdekoder.
Områdekoderne hjælper med til at beskytte ophavsretligt beskyttet materiale internationalt.
Du kan kun afspille en dvd, som indeholder en områdekode, hvis områdekoden på dvd'en stemmer
overens med den områdespecifikke indstilling på dvd-drevet.
FORSIGTIG: De områdespecifikke indstillinger på dvd-drevet kan kun ændres fem gange.
Den femte områdespecifikke indstilling, du vælger, bliver den permanente områdespecifikke indstilling
for dvd-drevet.
Antallet af områdeændringer, der er tilbage, vises på fanen DVD-region.
Sådan ændres indstillinger via operativsystemet:
1. Vælg Start > Kontrolpanel > System og sikkerhed > Enhedshåndtering.
BEMÆRK: Windows omfatter funktionen Kontrol af brugerkonti til at forbedre sikkerheden
computeren. Du bliver måske bedt om tilladelse eller adgangskode til opgaver, f.eks. installation
af software, kørsel af hjælpeprogrammer eller ændring af Windows-indstillinger. Yderligere
oplysninger findes i Hjælp og support.
2. Klik på plustegnet (+) ved siden af Dvd/cd-rom-drev.
3. Højreklik på det dvd-drev, du vil ændre områdespecifikke indstillinger for, og klik derefter på
Egenskaber.
4. Klik på fanen Dvd-region, og rediger indstillingerne.
5. Klik på OK.
Oprettelse (brænding) af en cd eller dvd
FORSIGTIG: Tag copyright-advarslen alvorligt. I henhold til gældende love om ophavsret er det
strafbart at fremstille uautoriserede kopier af ophavsretligt beskyttet materiale, herunder
computerprogrammer, film, udsendelser og lydoptagelser. Denne computer må ikke anvendes til
sådanne formål.
Hvis det optiske drev er et optisk cd-rw-, dvd-rw- eller dvd±rw-drev, kan du bruge software, såsom
Windows Media Player, til at brænde data- og lydfiler, herunder MP3- og WAV-musikfiler. Brug MyDVD
til at brænde videofiler på en cd eller dvd.
Overhold følgende retningslinjer, når du brænder en cd eller dvd:
Gem og luk alle åbne filer, og luk alle programmer, inden du brænder en disk.
En cd-r eller dvd-r er normalt bedst til at brænde lydfiler, fordi oplysningerne ikke kan ændres, efter
at de er blevet kopieret.
Da nogle hjemme- og bilstereoanlæg ikke kan afspille cd-rw'er, bør du bruge cd-r'er til at brænde
musik-cd'er.
En cd-rw eller dvd-rw egner sig generelt bedst til at brænde datafiler eller til at teste lyd- eller
videooptagelser, inden du brænder dem på en cd eller dvd, der ikke kan ændres.
44 Kapitel 4 Multimedier