HP EliteBook Laptop User Guide - Windows 7
●
Dvd-afspillere, der bruges i anlæg i hjemmet, understøtter normalt ikke alle dvd-formater. Se den
brugervejledning, der fulgte med dvd-afspilleren, for at få en liste over understøttede formater.
●
En MP3-fil bruger mindre plads end andre musikfilformater, og proceduren for oprettelse af en
MP3-disk er den samme som proceduren for oprettelse af en datafil. MP3-filer kan kun afspilles
på MP3-afspillere eller på computere, der har installeret MP3-software.
Anvend nedenstående fremgangsmåde til at brænde en cd eller en dvd:
1. Overfør eller kopier kildefilerne til en mappe på harddisken.
2. Indsæt en tom cd eller dvd i det optiske drev (kun udvalgte modeller) eller et valgfrit eksternt optisk
drev.
3. Vælg Start > Alle programmer og navnet på det program, du vil bruge.
4. Vælg den slags cd eller dvd, som vil oprette - data, lyd eller video.
5. Højreklik på Start, klik på Åbn Windows Stifinder, og navigér derefter til den mappe, hvor
kildefilerne er gemt.
6. Åbn mappen, og træk derefter filerne til det drev, der indeholder den tomme disk.
7. Start brændingen som angivet i det program, du har valgt.
Du kan finde nærmere instruktioner i vejledningerne fra softwareproducenten. Disse vejledninger findes
enten i softwaren, på en disk eller på producentens websted.
Fjernelse af optisk disk (cd eller dvd)
1. Tryk på udløserknappen (1) på kanten af drevet for at åbne diskskuffen, og træk derefter forsigtigt
skuffen ud (2), indtil den stopper.
2. Fjern disken (3) fra skuffen ved at trykke forsigtigt ned på midten, mens du løfter op i yderkanterne
af disken. Hold i kanten af disken for at undgå at berøre overfladen.
BEMÆRK: Hvis skuffen ikke er helt ude, kan du forsigtigt tippe disken lidt for at få den ud.
3. Luk diskskuffen, og anbring disken i et beskyttende hylster.
Optiske drev (kun udvalgte modeller) 45










