HP EliteBook Laptop User Guide - Windows XP
Kontrollér lydfunktionerne
Benyt følgende fremgangsmåde for at kontrollere systemlyden på computeren:
1. Vælg Start > Kontrolpanel.
2. Vælg Lyd, tale og lydenheder > Lyde og lydenheder.
3. Når vinduet Egenskaber for lyde og lydenheder åbnes, skal du klikke på fanen Lyde. Vælg en
hvilken som helst lydhændelse, f.eks. et bip eller en alarm, under Programhændelser, og klik
derefter på knappen Afspil.
Du bør nu høre lyden gennem computerhøjttalerne eller gennem de tilsluttede hovedtelefoner.
Gør følgende for at kontrollere optagefunktionerne på din computer:
1. Vælg Start > Alle programmer > Tilbehør > Underholdning > Lydoptager.
2. Klik på Optag, og tal ind i mikrofonen. Gem filen på skrivebordet.
3. Åbn Windows Media Player, og afspil lyden.
BEMÆRK: For at opnå de bedste optageresultater skal du tale direkte ind i mikrofonen og optage lyd,
hvor der ikke er baggrundsstøj.
▲
Højreklik på Lyd-ikonet på værktøjslinjen, eller vælg Start > Kontrolpanel > Lyd, tale og
lydenheder > Lyde og lydenheder for at bekræfte eller ændre lydindstillingerne på din computer.
Video
Din computer giver dig mulighed for at bruge en række videofunktioner:
●
Se film
●
Spil spil over internettet
●
Rediger billeder og video for at oprette præsentationer
●
Tilslut eksterne videoenheder
Tilslutning af en ekstern skærm eller projektor
Din computer har en port til ekstern skærm og en DisplayPort, som du kan bruge til at tilslutte eksterne
skærme og projektorer.
Brug af porten til ekstern skærm
Den eksterne skærms port forbinder en ekstern VGA-skærmenhed, f.eks. en ekstern VGA-skærm eller
en VGA-projektor, til computeren. Porten til den eksterne skærm er en analog grænseflade til skærm.
Video 41










