Laptop User Guide - Windows 7

Oprettelse eller "brænding" af en cd eller dvd
BEMÆRK: Tag copyright-advarslen alvorligt. I henhold til gældende lov om ophavsret er det strafbart
at fremstille uautoriserede kopier af ophavsretligt beskyttet materiale, herunder computerprogrammer,
film, udsendelser og lydoptagelser. Denne computer må ikke anvendes til sådanne formål.
Hvis computeren indeholder et optisk cd-rw-, dvd-rw- eller dvd±rw-drev, kan du bruge software, som
f.eks. Windows Media Player eller CyberLink Power2Go til at brænde data-, video- og lydfiler, herunder
MP3- og WAV-musikfiler.
Overhold følgende retningslinjer, når du brænder en cd eller dvd:
Før du brænder en disk, skal du gemme og lukke alle filer og lukke alle programmer.
En cd-r eller dvd-r er normalt bedst til at brænde lydfiler, fordi oplysningerne ikke kan ændres, efter
at de er blevet kopieret.
BEMÆRK: Du kan ikke oprette en lyd-dvd med CyberLink Power2Go.
Da nogle hjemme- og bilstereoanlæg ikke kan afspille cd-rw'er, bør du bruge cd-r'er til at brænde
musik-cd'er.
En cd-rw eller dvd-rw egner sig generelt bedst til at brænde datafiler eller til at teste lyd- eller
videooptagelser, inden du brænder dem på en cd eller dvd, der ikke kan ændres.
Dvd-afspillere, der bruges i anlæg i hjemmet, understøtter normalt ikke alle dvd-formater. Se i den
brugervejledning, der fulgte med dvd-afspilleren, for at få en liste over de understøttede formater.
En MP3-fil bruger mindre plads end andre musikfilformater, og processen til oprettelse af en MP3-
fil er den samme som til oprettelse af en datafil. MP3-filer kan kun afspilles på MP3-afspillere eller
på computere, hvorpå MP3-software er installeret.
Anvend nedenstående fremgangsmåde for at brænde en cd eller en dvd:
1. Overfør eller kopier kildefilerne til en mappe på harddisken.
2. Sæt en tom cd eller dvd i det optiske drev.
3. Vælg Start > Alle programmer og vælg derefter navnet på det program, du vil bruge.
BEMÆRK: Visse programmer kan være placeret i en undermappe.
4. Vælg den type disk, som du vil oprette – data, lyd eller video.
5. Højreklik på Start, klik på Åbn Windows Stifinder, og naviger derefter til den mappe, hvor
kildefilerne er gemt.
6. Åbn mappen, og træk derefter filerne til det drev, som indeholder den tomme disk.
7. Start brændingen som angivet i det program, du har valgt.
Specifikke instruktioner finder du i softwareproducentens instruktioner, som muligvis fulgte med
softwaren, på disk eller på producentens websted.
74 Kapitel 6 Drev