Laptop User Guide - Windows 7
4. Højreklik på listeangivelsen for enheden, og klik på Afinstaller. Når du bliver spurgt om det, skal
du bekræfte, at du vil fjerne enheden, men du skal ikke genstarte computeren. Gentag proceduren
for eventuelle andre drivere, som du vil fjerne.
5. Klik på Handling i vinduet Enhedshåndtering, og klik derefter på Søg efter
hardwareændringer. Windows afsøger systemet for installeret hardware og installerer
standarddrivere til alle enheder, der kræver drivere.
BEMÆRK: Hvis du bliver bedt om at genstarte computeren, skal du gemme alle åbne filer og
derefter fortsætte med at genstarte.
6. Åbn eventuelt Enhedshåndtering igen, og kontroller derefter, at driverne er angivet på listen igen.
7. Prøv at bruge din enhed.
Hvis afinstallation og geninstallation af enhedsdriverne ikke afhjælper problemet, skal du eventuelt
opdatere driverne vha. fremgangsmåden beskrevet i næste afsnit.
Hentning af de nyeste HP-enhedsdrivere
1. Åbn din internetbrowser, naviger til http://www.hp.com/support, og vælg derefter land eller område.
2. Klik på funktionen for download af software og drivere, indtast computerens modelnummer i
søgefeltet, og tryk derefter på enter.
- eller -
Hvis du ønsker en bestemt SoftPaq, skal du indtaste SoftPaq-nummeret i feltet Søg, trykke på
enter og følge anvisningerne. Gå videre til trin 6.
3. Klik på det bestemte produkt på modellisten.
4. Klik på operativsystemet Windows 7.
5. Når listen over drivere vises, skal du klikke på en opdateret driver for at åbne et vindue, der
indeholder yderligere oplysninger.
6. Klik på Installer nu for at installere den opdaterede driver.
BEMÆRK: Visse steder kan du eventuelt downloade driveren og installere den senere. For at
gøre dette skal du klikke på Download only (Download kun) for at gemme filen på computeren.
Når du bliver bedt om det, skal du klikke på Gem og derefter vælge en lagerplacering på
harddisken. Når filen er downloadet, skal du navigere til den mappe, hvor filen blev gemt, og
derefter dobbeltklikke på filen for at installere den.
7. Hvis du bliver bedt om det, skal du genstarte computeren, når installationen er afsluttet, og derefter
kontrollere betjeningen af enheden.
78 Kapitel 6 Drev










