Laptop User Guide - Windows 7

Maksimering af batteriafladningstid
Batteriafladningstiden varierer, afhængigt af de funktioner, du bruger, mens computeren er på
batteristrøm. Maksimum afladningstid bliver gradvist kortere, efterhånden som batteriets
lagringskapacitet helt naturligt degenererer.
Tip til maksimering af batteriafladningstid:
Reducer skærmens lysstyrke.
Marker indstillingen Strømbesparelse i Strømstyring.
Fjern batteriet fra computeren, når den ikke bruges eller genoplades.
Opbevar batteriet et køligt, tørt sted.
Håndtering af lav batterispænding
I dette afsnit beskrives de fabriksindstillede advarsler og systemreaktioner. Visse advarsler og
systemreaktioner på lav batterispænding kan ændres ved hjælp af Strømstyring i Kontrolpanel i
Windows. Angivelse af indstillinger i vinduet Egenskaber for Strømstyring påvirker ikke lysdioder.
Identificering af lav batterispænding
Når et batteri, der er computerens eneste strømkilde, når en lav batterispænding, blinker lysdioden for
vekselstrømsadapteren.
Hvis en lav batterispænding ikke afhjælpes, når computeren en kritisk lav batterispænding, og
vekselstrømsadapteren fortsætter med at blinke.
Computeren foretager følgende handlinger ved kritisk lav batterispænding:
Hvis dvaletilstand er aktiveret, og computeren er tændt eller i slumretilstand, startes dvaletilstand.
Hvis dvaletilstand er deaktiveret, og computeren er tændt eller er i slumretilstand, forbliver den
kortvarigt i slumretilstand, hvorefter den lukkes, og ikke-gemte data går tabt.
Brug af batteristrøm 57