User Manual

16
Dansk
Dette produkt kan bruges af børn fra 8 år og personer med
nedsatte fysiske, sansemæssige eller mentale evner eller
manglende erfaring eller viden, hvis de er under opsyn eller har
fået vejledning i sikker brug af produktet og forstår risikoen ved at
bruge det. Børn må ikke lege med produktet. Børn må ikke gøre
produktet rent eller vedligeholde det uden opsyn.
Oversat fra de originale anvisninger.
Råd og anvisninger til BEKANT hæve-/sænkebord.
Lydniveau: Lavere end 55 dB(A)
Højdeindstillingsinterval:
EU-version: 64-125 cm
NA-version: 57,4-122,4 cm
Maks. belastning: 70 kg
Temperaturområde ved brug: +5° til +40°
Temperaturområde ved opbevaring: -10° til +50°
Luftfugtighed: 20% til 80% ved +30°.
Strømforsyning: DC 29V, 200W / 220W (JP)
Producent: ROL ERGO
Model:
ASW0579-2902002W /
ASW0643-29020002W (JP)
Dette produkt må kun bruges sammen med den
medfølgende strømforsyning.
Personer, som har ansvar for dette bord i forbindelse
med samling, daglig brug af bordet eller service- og
reparationsarbejde, skal læse disse anvisninger
omhyggeligt. Opbevar anvisningerne i nærheden af
hæve-/sænkebordet.
Monteringsanvisninger
Bordet samles iht. separat samlevejledning.
Tilslut kablet fra det ene ben til det andet.
Tilslut håndbetjeningen til det ene ben, og
strømforsyningen til det andet ben. Kablerne til
benene, håndbetjeningen og strømforsyningen skal
placeres i det medfølgende net. Placer elkablerne, så
de ikke bliver beskadiget. Se samlevejledningen.
Sæt elkablet i en stikkontakt. Bemærk! Elkablet skal
kunne bevæge sig frit.
Sæt sikkerhedsnøglen i stikket på håndbetjeningen.
Bordet er nu klar til brug. Motorerne stopper
automatisk, når bordet er i den øverste/nederste
position.
Sådan bruges bordet
Bordet må kun bruges som arbejdsbord med
mulighed for trinløs indstilling af arbejdshøjden
mellem siddende og stående position. Bordet
må kun bruges indendørs og i tørre omgivelser
(kontormiljøer og lignende).
Bordet må ikke overbelastes – maks. belastning er
70 kg. Motorerne må køre kontinuerligt i maks. 1
minut. Derefter skal de stå stille i ca. 9 minutter, før
de bruges igen.
Følg disse anvisninger, når du indstiller bordets
højde:
1. Sæt sikkerhedsnøglen i stikket på håndbetjeningen.
2. Sørg for, at der ikke er genstande, som kan
forhindre bordets bevægelse.
3. Tryk på betjeningsknappen med pil opad/nedad for
at hæve/sænke bordet.
Sikkerhedsanvisninger
Hold den nødvendige sikkerhedsafstand, når bordet
hæves/sænkes, for ikke at blive klemt mellem den
bevægelige bordplade og genstande i nærheden.
Når bordet hæves/sænkes, skal brugeren holde øje
med, at personer ikke kan komme til skade, og at
genstande ikke kan blive beskadiget. Bordpladen må
ikke støde ind i faste genstande, så bordet vælter.
Fjern evt. kontorstole, inden bordet hæves/sænkes.
Når bordet er uden opsyn, skal sikkerhedsnøglen
fjernes fra håndbetjeningen og opbevares
utilgængeligt for børn.
Bordets stel må ikke ændres eller ombygges på
nogen måde. Ved service- og reparationsarbejde på
bordet skal stikket tages ud af stikkontakten.
Det er ikke tilladt at ændre kontrolboksen!
Bordet må ikke bruges som personlift.
Vedligeholdelse og reparation
Kontrollér efter ca. 1 uges brug, at skruerne er
spændt korrekt.
Hvis bordet ikke kan hæves eller sænkes, skal du
kontrollere tilslutningerne mellem benene og
stikkontakten, og at sikkerhedsnøglen er sat i
håndbetjeningen.
Hvis dele af det elektriske system skal udskiftes,
skal stikket tages ud af stikkontakten. Udskift den
elektriske komponent, og sæt stikket i igen. Bordet er
nu klar til brug.