Owner's Manual

Dansk 105
Brugervejledning
Oprettelse af en SqueezeNetwork
-konto
SqueezeNetwork er en gratis, internetbaseret tjeneste fra Logitech. Du kan bruge den til
at etablere forbindelse til en række andre tjenester, bl.a. internetbaserede radiostationer,
programoversigter og musiktjenester som Rhapsody og Pandora Radio. Du kan oven
i købet gemme din egen musiksamling på internettet sådan at du kan lytte til den selvom
computeren er slukket.
Vi anbefaler at du opretter en konto vha. guiden på www.squeezenetwork.com så du kan
få optimalt udbytte af din Squeezebox Duet. Hvis du allerede har en konto, skal du bare
logge på.
Download og installer SqueezeCenter
SqueezeCenter er det program der sender musikken til Squeezebox-afspillerne i huset
eller lejligheden. Det skal køre på computeren der er tilsluttet netværket.
Når du har oprettet kontoen på www.squeezenetwork.com, bliver du bedt om
at downloade SqueezeCenter. Sørg for at vælge den udgave som passer til styresystemet
på din computer (Windows, Macintosh OS X eller Linux), download softwaren og gem
den et sted hvor du let kan finde den igen, fx på skrivebordet.
Når overførslen er slut, skal du dobbeltklikke på filen og følge anvisningerne på skærmen
for at installere SqueezeCenter. Når det er gjort, er SqueezeCenter klar til at sende musik
til det netværksbaserede musiksystem.