Quick Start Guide

23
Tekniske bemærkninger
Overhold de forholdsregler, der er beskrevet nedenfor, samt advarslerne i "For din sikkerheds
skyld" (A vi-ix), når du bruger eller opbevarer enheden.
Kameraet
Undgå at udsætte kameraet for kraftige stød
Kameraet vil muligvis ikke fungere korrekt, hvis det udsættes for kraftige stød eller rystelser. Sørg
også for at behandle objektivet og objektivdækslet forsigtigt, og undgå at røre ved delene.
Opbevar kameraet et tørt sted
Kameraet kan blive beskadiget, hvis det nedsænkes i vand eller udsættes for høj luftfugtighed.
Kameraet må ikke udsættes for pludselige temperaturændringer
Pludselige temperaturændringer, f.eks. hvis du går ind i eller ud af en opvarmet bygning på en kold
dag, kan forårsage kondensdannelse i kameraet. Anbring kameraet i en taske eller i en bærepose,
før det udsættes for pludselige temperaturændringer, så kondens i kameraet undgås.
Hold kameraet væk fra kraftige magnetfelter
Kameraet må ikke bruges eller opbevares i nærheden af udstyr, der genererer kraftig
elektromagnetisk stråling eller kraftige magnetfelter. Det kan medføre tab af data eller funktionsfejl
i kameraet.
Ret ikke objektivet mod kraftige lyskilder i længere tid
Undgå, at objektivet er rettet mod solen eller udsættes for andre kraftige lyskilder, når du bruger
kameraet eller under opbevaring. Stærkt lys kan forringe billedsensoren og give en hvid sløret effekt
i billederne.
Sluk for kameraet, før du fjerner eller afbryder strømkilden eller
hukommelseskortet
Du må ikke fjerne det genopladelige batteri, mens kameraet er tændt, eller mens der gemmes eller
slettes billeder. Hvis strømmen afbrydes pludseligt i disse situationer, kan det medføre tab af data
eller beskadigelse af hukommelseskortet eller interne kredsløb.
Vedligeholdelse af produktet