Quick Start Guide

29
Tekniske bemærkninger
Batteriets poler
Snavs på batteriets poler kan bevirke, at kameraet ikke fungerer. Hvis batteriets poler bliver
snavsede, skal du aftørre dem med en ren og tør klud før brug.
Opladning af et afladet batteri
Hvis kameraet tændes eller slukkes, mens der er sat et opbrugt batteri i kameraet, kan batteriets
levetid blive afkortet. Oplad det opbrugte batteri før brug.
Opbevaring af batteriet
Tag altid batteriet ud af kameraet eller batteriopladeren (ekstraudstyr), når kameraet ikke bruges.
Der trækkes små mængder strøm fra batteriet, mens det sidder i kameraet, også selvom kameraet
ikke bruges. Det kan medføre, at batteriet aflades for meget og helt holder op med at fungere.
Oplad batteriet mindst én gang hver sjette måned, og aflad det helt, inden det gemmes væk
igen.
Læg batteriet i en plasticpose eller lignende for at isolere det, og opbevar det et køligt sted. Batteriet
skal opbevares på et tørt sted ved en omgivelsestemperatur på 15°C til 25°C. Batteriet må ikke
udsættes for varme eller meget kolde omgivelser.
Batteriets levetid
Hvis et helt opladet batteri hurtigt mister sin kapacitet, når det bruges i stuetemperatur, skal det
udskiftes. Køb et nyt batteri.
Genanvendelse af brugte batterier
Udskift batteriet, når det ikke længere kan oplades. Brugte batterier er en værdifuld ressource. De
skal genbruges i henhold til dansk lovgivning.
Opladningsadapteren
Opladningsadapter EH-73P må kun bruges til kompatible enheder. Den må ikke bruges til
enheder af et andet mærke eller en anden model.
Brug ikke et andet USB-kabel end UC-E21. Brug af et andet USB-kabel end UC-E21 kan resultere i
overophedning, brand eller elektrisk stød.
Brug under ingen omstændigheder en anden model lysnetadapter end opladningsadapter
EH-73P, og brug ikke en USB-lysnetadapter eller en batterioplader til en mobiltelefon, som kan
købes i almindelig handel. Hvis denne sikkerhedsanvisning ikke følges, kan det medføre
overophedning eller beskadigelse af kameraet.
EH-73P er kompatibel med stikkontakter med vekselstrøm 100–240 V, 50/60 Hz. Ved brug i andre
lande skal du bruge en almindelig stikadapter efter behov. Kontakt dit rejsebureau for at få
yderligere oplysninger om stikadaptere.
Symbolerne på dette produkt repræsenterer følgende:
D Vekselstrøm, E Jævnstrøm, F Klasse II-udstyr (konstruktionen af produktet er
dobbeltisoleret).