Komplet kameravejledning
140 Optagelse og visning af videoer
A Maksimal længde
Den maksimale længde på enkeltstående videofiler er 4 GB (for maksimale
optagetider, se side 141); bemærk, at optagelsen muligvis slutter, før denne
længde er nået alt efter hukommelseskortets skrivehastighed (0 269).
D Optagelse af videoer
Støjstriber, streger eller forvrængning kan være synligt på skærmen og på
den færdige video under lysstofrør, kviksølv- eller natriumlamper, eller ved
motiver i bevægelse, især hvis kameraet panoreres vandret, eller en
genstand bevæger sig vandret ved høj hastighed gennem billedet (for
information om reduktion af støjstriber og streger, se Reduktion af
støjstriber; 0 213). Forvrængede hjørner, falske farver, moiré og lyse
pletter kan ligeledes opstå. Lyse områder eller streger kan forekomme i
visse områder af billedet med blinkende skilte og andre periodiske
lyskilder, eller hvis motivet kortvarigt oplyses af et stroboskoplys eller en
anden stærk, momentan lyskilde. Undgå at rette kameraet mod solen eller
andre stærke lyskilder. Overholdes denne anvisning ikke, kan der ske skade
på kameraets indre kredsløb.
Kameraet kan optage både video og lyd; dæk ikke mikrofonen til under
optagelse. Bemærk, at den indbyggede mikrofon muligvis optager støj fra
objektivet i autofokus og vibrationsreduktion.
Der kan ikke anvendes flashbelysning under optagelse af video.
Matrix-lysmåling anvendes uafhængigt af den valgte lysmålingsmetode.
Lukkertid og ISO-følsomhed justeres automatisk, medmindre Til er valgt for
Manuelle videoindstillinger (0 142), og kameraet er i indstilling M.