Brugervejledning
iv
For din sikkerheds skyld
Læs de medfølgende sikkerhedsanvisninger før du tager udstyret i brug for at undgå personskade eller
beskadigelse af dit Nikon-produkt. Opbevar disse sikkerhedsinstrukser et sted, hvor alle der benytter produktet,
har adgang til dem.
Konsekvensen af manglende overholdelse af sikkerhedsanvisningerne (angivet i dette afsnit) beskrives med
følgende symbol:
❚❚ ADVARSLER
A Hold sollyset væk fra billedet
Sørg for, at solen ikke kommer i nærheden af
billedet, når du tager billeder af motiver i modlys.
Hvis sollyset fokuseres i kameraet, når solen er i
eller tæt på billedet, kan det medføre brand.
A Se ikke på solen gennem søgeren
Hvis du ser på solen eller andre kraftige lyskilder
gennem søgeren, kan det give varige skader på dit
syn.
A Brug søgerens dioptrijustering
Når du anvender søgerens dioptrijustering med
øjet mod søgeren, skal du passe på ikke at få en
finger eller en fingernegl i øjet ved et uheld.
A Sluk omgående for kameraet, hvis det ikke fungerer korrekt
Hvis der kommer røg eller usædvanlig lugt fra
udstyret eller lysnetadapteren (ekstraudstyr), skal
du straks afbryde lysnetadapteren og tage
batteriet ud. Pas på, at du ikke får forbrændinger.
Fortsat betjening af kameraet kan resultere i
skader. Når du har fjernet batteriet, skal du aflevere
udstyret til et Nikon-autoriseret servicecenter til
nærmere eftersyn.
A Undgå brug i nærheden af brændbar gas
Brug ikke elektronisk udstyr i nærheden af
brændbar gas, da dette kan medføre eksplosion
eller brand.
A Opbevares utilgængeligt for børn
Hvis denne anvisning ikke overholdes, kan det føre
til personskade. Desuden bør du bemærke, at små
dele udgør kvælningsfare. Hvis et barn kommer til
at sluge noget af dette udstyr, skal du omgående
søge lægehjælp.
A Skil ikke kameraet ad
Berøring af kameraets interne dele kan medføre
skader. I tilfælde af funktionsfejl, må produktet kun
repareres af en kvalificeret tekniker. Hvis produktet
går i stykker, hvis det bliver tabt, eller der sker et
andet uheld, skal du tage stikket ud af stikkontakten
og/eller fjerne batteriet. Indlevér derefter produktet
til eftersyn hos et Nikon-autoriseret servicecenter.
A Undgå at anbringe remmen rundt om halsen på et barn
Kameraremmen kan kvæle et barn.
A Rør ikke ved kameraet, batteriet eller batteriopladeren i
længere tid, når enhederne er tændt eller i brug
Enhedens dele bliver varme. Vedvarende kontakt
med huden kan medføre småforbrændinger.
A Ret ikke flashen mod føreren af et køretøj
Hvis denne anvisning ikke overholdes, kan det
medføre trafikuheld.
A Vær forsigtig ved brug af flashen
• Hvis flashen kommer meget tæt på huden eller
andre genstande, kan der opstå forbrænding.
• Brug af flashen tæt på motivets øjne kan
forårsage midlertidig synsskade. Vær særlig
opmærksom på, når du fotograferer spædbørn,
at flashen ikke bør være nærmere end en meter
på motivet.
A Undgå kontakt med flydende krystaller
Hvis skærmen går i stykker, skal du passe på ikke at
skære dig på glasset og undgå at få væsken med
flydende krystaller fra skærmen på huden, i øjnene
eller i munden.
A Overhold sikkerhedsanvisningerne i forbindelse med
håndtering af batterier
Batterier kan lække eller eksplodere, hvis de
håndteres ukorrekt. Overhold nedenstående
anvisninger, når du håndterer batterier til dette
produkt:
• Brug kun batterier, der er godkendt til brug i
dette udstyr.
• Batteriet må ikke kortsluttes eller skilles ad.
• Sørg for, at kameraet er slukket, inden batteriet
udskiftes. Hvis du anvender en lysnetadapter, må
den ikke være tilkoblet.
• Sørg altid for, at batteriet vender rigtigt, når det
isættes.
• Batteriet må ikke udsættes for åben ild eller høj
varme.
• Batteriet må ikke nedsænkes i vand.
• Udskift poldækslet når batteriet transporteres.
Batteriet må ikke opbevares eller transporteres
sammen med metalgenstande som f. eks.
halskæder eller hårnåle.
• Batterier er tilbøjelige til at lække, når de er helt
afladede. Batteriet skal fjernes, når det er afladet,
for at undgå beskadigelse af produktet.
• Når batteriet ikke anvendes, skal poldækslet
være monteret. Opbevar batteriet på et tørt og
køligt sted.
• Batteriet kan være meget varmt umiddelbart
efter brug, eller når produktet bruges med
batteri i længere tid. Sluk for kameraet og lad
batteriet køle af, inden du fjerner det.
• Hvis du opdager, at et batteri er blevet misfarvet
eller deformeret, skal du øjeblikkeligt stoppe
med at bruge kameraet.
A
Dette ikon indikerer advarsler. For at forhindre eventuelle skader skal du læse alle advarsler, inden du
anvender dette Nikon-produkt.










