Brugervejledning

79
n
Vedligeholdelse af kameraet og
batteriet: Advarsler
Vedligeholdelse af kameraet
Tab det ikke: Produktet fungerer muligvis ikke korrekt, hvis det udsættes for kraftige stød eller
rystelser.
Hold det tørt: Dette produkt er ikke vandtæt og fungerer muligvis ikke korrekt, hvis det nedsænkes i
vand eller udsættes for høj luftfugtighed.
Rust i kameraets indvendige dele kan forårsage skader,
der ikke kan udbedres.
Undgå pludselige temperaturændringer: Pludselige temperaturændringer, f.eks. hvis du går ind i eller ud
af en opvarmet bygning på en kold dag, kan forårsage kondensering inde i kameraet.
Undgå
kondens ved at lægge apparatet i en bæretaske eller en plasticpose, inden det udsættes for
pludselige temperaturændringer.
Hold det væk fra stærke magnetfelter: Dette udstyr må ikke anvendes eller opbevares i nærheden af
udstyr, der genererer kraftig elektromagnetisk stråling eller kraftige magnetfelter.
Kraftige statiske
udladninger eller magnetfelter fra udstyr som radiosendere kan påvirke skærmen, beskadige data
på hukommelseskortet eller påvirke kameraets interne kredsløb.
Efterlad ikke objektivet vendt mod solen: Lad ikke kameraet ligge med objektivet rettet mod solen eller en
anden stærk lyskilde i længere tid.
Kraftigt lys kan beskadige billedsensoren, så den ødelægges eller
giver et hvidt skær på billederne.
Sluk kameraet før fjernelse eller afbrydelse af strømkilden: Undgå at trække stikket ud af kameraet eller fjerne
batteriet, mens kameraet er tændt, eller mens du optager eller sletter billeder.
Pludselig afbrydelse
af strømmen under disse omstændigheder kan medføre tab af data eller beskadige produktets
hukommelse eller indvendige kredsløb.
Du kan undgå at afbryde strømtilslutningen utilsigtet ved
ikke at flytte kameraet, mens lysnetadapteren er tilsluttet.
Rengøring: Kamerahuset rengøres ved forsigtigt at fjerne støv eller lignende med en pustebørste og
tørre forsigtigt med en blød, tør klud.
Når du har taget billeder på stranden eller ved kysten, skal du
fjerne eventuelt sand eller salt med en klud, der er let fugtet med rent vand og derefter tørre
kameraet grundigt.
Objektivet og spejlet beskadiges nemt.
Støv og lignende fjernes forsigtigt med en pustebørste.
Hvis du anvender en aerosoldåse med luft, skal dåsen holdes lodret, så der ikke kommer væde ud.
Hvis der kommer fingeraftryk eller andet snavs på objektivet, fjernes det ved at tørre objektivet
forsigtigt af med en blød klud, der er fugtet med lidt objektivvæske.
Se Komplet kameravejledning for information om rengøring af lavpasfilteret.
Undlad at røre ved lukkergardinet: Lukkergardinet er ekstremt tyndt og beskadiges let.
Du må under
ingen omstændigheder udøve tryk på gardinet, støde til det med rengøringsredskaber eller
udsætte det for kraftige pust med en pustebørste.
Dette kan ridse gardinet eller betyde, at det
bliver deformt eller går i stykker.