Brugervejledning
91
D Anvendelse af autofokus i Live View
Anvend et AF-S-objektiv. De ønskede resultater kan muligvis ikke opnås
med andre objektiver eller telekonvertere. Bemærk, at autofokus er
langsommere i Live View, og at skærmen kan blive lysere eller mørkere,
mens kameraet fokuserer. Bemærk, at fokuspunktet nogle gange vises med
grønt, når kameraet ikke kan fokusere. Kameraet kan muligvis ikke fokusere
i følgende situationer:
• Motivet indeholder linjer, der er parallelle med billedets længste led
• Motivet mangler kontrast
• Motivet i fokuspunktet indeholder områder med skarpt kontrasterende
lysstyrke eller indeholder spotlys, et neonskilt eller en anden form for
lyskilde, hvis lysstyrke varierer
• Støjstriber eller streger fremkommer under lysstofrør, kviksølvlamper,
natriumlamper eller lignende belysning
• Der anvendes et krydsfilter (stjernefilter) eller andet specialfilter
• Motivet fremstår mindre end fokuspunktet
• Motivet domineres af ensartede geometriske mønstre (eksempelvis en
række vinduer i en skyskraber)
• Motivet bevæger sig
A Valg af fokuspunkt
Undtagen i Følg motiv-AF vælger tryk på J under valg af fokuspunkt det
midterste fokuspunkt. I Følg motiv-AF starter tryk på J Følg motiv i stedet
for. Valg af manuelt fokuspunkt er ikke tilgængeligt i autopunkts-AF, eller
hvis der registreres et ansigt, når der er valgt ansigtsprioriteret AF i Live
View.