Brugervejledning
326
7 Rens sensoren.
Fjern støv og lignende fra sensoren med
en pustebørste. Undgå at anvende en
pustebørste med pensel, da hårene kan
beskadige sensoren. Snavs, som ikke
kan fjernes med en pustebørste, må kun
fjernes af en Nikon-autoriseret
servicetekniker. Du må under ingen omstændigheder røre ved
sensoren eller tørre den af.
8 Sluk kameraet.
Spejlet vender tilbage til nederste position, og lukkergardinet
lukker. Sæt objektiv eller kamerahusdæksel på igen.
A Anvend en pålidelig strømkilde
Lukkergardinet er sart og beskadiges nemt. Hvis kameraet slukkes, mens
spejlet er hævet, lukker gardinet automatisk. Overhold nedenstående
anvisninger, så gardinet ikke beskadiges:
• Undgå at slukke kameraet eller fjerne eller frakoble strømkilden, mens
spejlet er hævet.
• Hvis batteriet aflades, mens spejlet er hævet, lyder der et bip, og
selvudløserlampen blinker for at advare om, at lukkergardinet lukker, og
at spejlet sænkes om ca. to minutter. Afslut straks rengøringen eller
kontrollen.