Brugervejledning

93
N
Indstilling af AF-metode
Vælg, hvordan fokuspunktet for autofokus udvælges.
Enkelt AF: Vælg fokuspunkt som beskrevet på side 96; kameraet
fokuserer udelukkende på motivet i det valgte fokuspunkt.
Anvendes til stationære motiver.
Dynamisk AF-område: Vælg fokuspunktet som beskrevet på side 96. I
fokusindstillingen AF-C fokuserer kameraet baseret på information
fra omgivende fokuspunkter, hvis motivet kortvarigt forlader det
valgte fokuspunkt. Antallet af fokuspunkter varierer afhængigt af
den valgte indstilling:
- 9-punkts dynamisk AF-område: Vælges, når der er tid til at komponere
billedet eller ved fotografering af motiver, der bevæger sig
forudsigeligt (f.eks. løbere eller racerbiler på en bane).
- 21-punkts dynamisk AF-område: Vælges ved fotografering af motiver,
der bevæger sig uforudsigeligt (f.eks. spillere i en fodboldkamp).
- 51-punkts dynamisk AF-område: Vælges ved fotografering af motiver,
der bevæger sig hurtigt, og som kun vanskeligt kan indrammes i
søgeren (f.eks. fugle).
3D-tracking: Vælg fokuspunktet som beskrevet på side 96. I
fokusindstillingen AF-C følger kameraet motiver, som forlader det
valgte fokuspunkt og vælger nye fokuspunkter efter behov.
Anvendes til hurtigt at komponere billeder med motiver, der
bevæger sig fra side til side (f.eks. tennisspillere). Hvis motivet
forlader søgeren, skal du fjerne din finger fra udløserknappen og
komponere billedet igen med motivet i det valgte fokuspunkt.