Brugervejledning
154
r
Forudindstillet manuelt
Manuel forudindstilling anvendes til at optage og hente
brugerdefinerede hvidbalanceindstillinger til fotografering i blandet
belysning eller for at kompensere for lyskilder med et stærkt
farveskær. Kameraet kan gemme op til fire værdier for forudindstillet
hvidbalance i forudindstillingerne d-1 til d-4. Der er to metoder
tilgængelige for indstilling af forudindstillet hvidbalance:
Metode Beskrivelse
Direkte måling
En neutral grå eller hvid genstand placeres i den
belysning, der skal anvendes til det endelige billede,
og kameraet måler hvidbalancen (0 155).
Kopiér fra eksisterende
billede
Hvidbalancen kopieres fra et billede på
hukommelseskortet (0 158).
A Forudindstillinger af hvidbalance
Ændringer af forudindstillinger af hvidbalance gælder for alle
optagemenuhukommelser (0 269). Der vises en dialogboks for
bekræftelse, hvis brugeren forsøger at ændre en forudindstilling af
hvidbalance oprettet i en anden optagemenuhukommelse.
A Måling af forudindstillet hvidbalance
Forudindstillet manuel hvidbalance kan ikke måles i Live View (0 45, 59),
mens du er ved at tage et HDR-billede (0 176) eller en multieksponering
(0 195), eller når Optag videoer er valgt for brugerindstilling g4 (Tilknyt
udløserknap, 0 324).










