Brugervejledning
204
t
A Bracketing
Justér bracketing-indstillinger før intervaloptagelse. Hvis eksponering, flash
eller ADL-bracketing er aktive, når intervaloptagelse er i gang, tager
kameraet det antal billeder, der er i bracketing-programmet i hvert interval,
uanset hvor mange billeder, der er angivet i intervaloptagelsesmenuen.
Hvis hvidbalance-bracketing er aktiv, når intervaloptagelse er i gang, tager
kameraet ét billede i hvert interval og behandler det for at oprette det antal
kopier, der er angivet i bracketing-programmet.
A Under optagelse
Ikonet Q blinker på kontrolpanelet under
intervaloptagelse. Umiddelbart før næste
optageinterval begynder, viser lukkertidsvisningen
antal resterende intervaller, og blændevisningen
viser det antal billeder, der er tilbage i det aktuelle
interval. På andre tidspunkter kan man se antal
resterende intervaller og billeder i hvert interval ved at trykke
udløserknappen halvt ned (når knappen slippes, vises lukkertid og blænde,
indtil lysmålerne slukkes).
Vælg Intervaloptagelse mellem optagelser for at
se de aktuelle indstillinger for intervaloptagelse.
Når intervaloptagelse er i gang, viser
intervalmenuen starttidspunktet,
optagelsesintervallet og antallet af resterende
intervaller og billeder. Ingen af disse punkter kan
ændres, når intervaloptagelse er i gang.
Billeder kan vises, og indstillingerne for optagelse og menuer kan frit justeres,
når intervaloptagelse er i gang. Skærmen slukker automatisk omkring fire
sekunder før hvert interval.










