Brugervejledning

402
n
Rengøring: Kamerahuset rengøres ved forsigtigt at fjerne støv eller lignende
med en pustebørste og tørre forsigtigt med en blød, tør klud. Når du har taget
billeder på stranden eller ved kysten, skal du fjerne eventuelt sand eller salt
med en klud, der er let fugtet med rent vand og derefter tørre kameraet
grundigt. I sjældne tilfælde kan statisk elektricitet få LCD-skærmene til at lyse
op eller gå ud. Dette indikerer ikke funktionsfejl, og visningen vil snart være
normal.
Objektivet og spejlet beskadiges nemt. Støv og lignende fjernes forsigtigt med
en pustebørste. Hvis du anvender en aerosoldåse med luft, skal dåsen holdes
lodret, så der ikke kommer væde ud. Hvis der kommer fingeraftryk eller andet
snavs på objektivet, fjernes det ved at tørre objektivet forsigtigt af med en blød
klud, der er fugtet med lidt objektivvæske.
Se “Lavpasfilteret” (0 394) for information om rengøring af lavpasfilteret.
Objektivkontakterne: Sørg for at holde objektivkontakterne rene.
Undlad at røre ved lukkergardinet: Lukkergardinet er ekstremt tyndt og beskadiges
let. Du må under ingen omstændigheder udøve tryk på gardinet, støde til det
med rengøringsredskaber eller udsætte det for kraftige pust med en
pustebørste. Dette kan ridse gardinet eller betyde, at det bliver deformt eller
går i stykker.
Lukkergardinet kan se ud til at være ujævnt i farven, men dette har ingen effekt
på billederne, og indikerer ikke funktionsfejl.
Opbevaring: Kameraet skal opbevares et tørt sted med god ventilation for at
undgå mugdannelse. Hvis du anvender en lysnetadapter, skal du frakoble
adapteren for at undgå brand. Hvis produktet ikke skal anvendes i længere tid,
skal du fjerne batteriet for at undgå lækage. Opbevar kameraet i en plastpose
med et tørremiddel. Kameratasken må dog ikke opbevares i en plastikpose, da
dette kan nedbryde materialet. Bemærk, at et tørremiddel gradvist mister sin
evne til at optage fugt, og det skal derfor udskiftes med jævne mellemrum.
Undgå, at der dannes mug på kameraet ved at tage det frem mindst en gang
om måneden. Tænd kameraet, og aktivér lukkeren et par gange, før kameraet
lægges væk igen.
Opbevar batteriet et tørt og køligt sted. Sæt poldækslet på, før batteriet
lægges væk igen.