Komplet kameravejledning

208
n
Rengøring: Kamerahuset rengøres ved forsigtigt at fjerne støv eller lignende
med en pustebørste og tørre forsigtigt med en blød, tør klud. Når du har taget
billeder på stranden eller ved kysten, skal du fjerne eventuelt sand eller salt
med en klud, der er let fugtet med rent vand, og derefter tørre kameraet
grundigt.
Objektiver beskadiges nemt. Støv og lignende fjernes forsigtigt med en
pustebørste. Hvis du anvender en aerosoldåse, skal du holde den lodret, så
der ikke kommer væde ud. For at fjerne fingeraftryk og andre pletter fra
objektivet, skal du putte en smule objektivrens på en ren, blød klud og tørre
objektivet forsigtigt af.
Opbevaring: Kameraet skal opbevares på et køligt, tørt og godt ventileret sted
for at undgå mugdannelse. Hvis du anvender en lysnetadapter, skal du
afbryde den for at undgå brand. Hvis produktet ikke skal anvendes i længere
tid, skal du fjerne det genopladelige batteri for at undgå lækage og opbevare
kameraet i en plasticpose indeholdende et tørremiddel. Opbevar dog ikke
kameraets bæretaske i en plastpose, da dette kan nedbryde materialet.
Bemærk, at tørremidlet gradvist mister sin evne til at opsuge fugt og derfor
bør udskiftes med jævne mellemrum.
Undgå, at der dannes mug på kameraet, ved at tage det frem mindst én gang
om måneden. Tænd kameraet, og aktivér lukkeren et par gange, før kameraet
lægges væk igen.
Opbevar det genopladelige batteri et tørt og køligt sted. Sæt poldækslet på,
før det genopladelige batteri lægges væk igen.
Bemærkninger om skærmen: Skærmen er konstrueret med meget høj præcision;
mindst 99,99 % af det samlede antal pixels er effektive, mens højst 0,01 % af
dem mangler eller er defekte. Der er derfor ikke tale om funktionsfejl, hvis
skærmene indeholder pixels, der altid lyser (hvide, røde, blå eller grønne) eller
aldrig lyser (sorte), og det har ingen effekt på de billeder, der tages med
enheden.
Det kan være svært at se billeder på skærmen i kraftigt lys.
Tryk ikke på visningen, da den kan beskadiges, eller der kan ops
funktionsfejl. Støv eller lignende på visningen kan fjernes med en
pustebørste. Pletter kan fjernes ved at tørre let med en blød klud eller et
vaskeskind. Hvis skærmen går i stykker, skal du passe på, at du ikke skærer dig
på glasset, samt undgå at de flydende krystaller fra skærmen kommer i
kontakt med din hud eller dine øjne, eller at du får dem i munden.