Komplet kameravejledning

209
n
Lad ikke kameraet ligge med objektivet rettet mod solen: Lad ikke kameraet ligge med
objektivet rettet mod solen eller en anden stærk lyskilde i længere tid.
Kraftigt lys kan beskadige billedsensoren, så den ødelægges eller giver et
hvidt skær på billederne.
Moiré: Moiré er et interfererende mønster, der opstår gennem vekselvirkning
mellem et billede med regulære, gentagne gitterlinjer, som eksempelvis
vævninger i stof eller vinduer i en bygning, med gitterlinjerne på kameraets
billedsensor. I visse tilfælde kan moiré forekomme i form af linjer. Hvis du
bemærker moiré i dine billeder, skal du prøve at ændre afstanden til motivet
ved at zoome ind og ud eller ændre vinklen mellem motiv og kamera.
Streger: Der kan i sjældne tilfælde forekomme støj i form af linjer på billeder
med meget lyse motiver eller motiver taget i modlys.
Genopladelige batterier: Genopladelige batterier kan lække eller eksplodere, hvis
de håndteres forkert. Overhold følgende sikkerhedsanvisninger i forbindelse
med håndtering af genopladelige batterier:
Brug kun genopladelige batterier, der er godkendt til brug i dette udstyr.
Det genopladelige batteri må ikke udsættes for åben ild eller høj varme.
Sørg for, at batteripolerne er rene.
Sluk kameraet, før du skifter det genopladelige batteri.
Fjern det genopladelige batteri fra kameraet eller batteriopladeren, når det
ikke anvendes, og sæt poldækslet på. Disse enheder trækker en vis mængde
ladning, selv når de er slukket, og kan dræne det genopladelige batteri så
meget, at det ikke længere virker. Hvis det genopladelige batteri ikke skal
anvendes i et stykke tid, skal du sætte det i kameraet og aflade det helt, før
det fjernes fra kameraet og lægges til opbevaring på et sted med en
omgivende temperatur på mellem 15 °C og 25 °C (undgå varme eller meget
kolde steder). Gentag denne proces mindst én gang hvert halve år.
Hvis kameraet tændes og slukkes gentagne gange, når det genopladelige
batteri er fuldt afladet, afkorter det det genopladelige batteris levetid.
Genopladelige batterier, der er fuldt afladet, skal oplades inden brug.
Den indre temperatur i et genopladeligt batteri kan stige, når det
genopladelige batteri er i brug. Forsøg på at oplade det genopladelige
batteri, mens den indvendige temperatur i kameraet er forhøjet, påvirker
det genopladelige batteris ydeevne, og det genopladelige batteri oplades
muligvis ikke eller oplades kun delvist. Vent med at oplade det
genopladelige batteri igen, til det er kølet af.
Hvis det genopladelige batteri ikke fjernes fra opladeren, når det er fuldt
opladet, kan det genopladelige batteris ydeevne forringes.