User manual
Tekniske bemærkninger
161
Bemærkninger om skærmen
• Skærme og elektroniske søgere er konstrueret med meget høj præcision; mindst 99,99 %
af kameraets pixels er effektive, mens kun 0,01 % mangler eller er defekte. Derfor er der
ikke tale om en funktionsfejl, og det har ingen indflydelse på de billeder, der tages med
denne enhed, hvis der findes nogle få pixels på skærmene, som altid lyser (hvid, rød, blå
eller grøn), eller som slet ikke lyser (sort).
• På grund af OLED-skærmenes generelle egenskaber kan langvarig eller gentagen visning
af den samme skærm eller det samme billede resultere i, at skærmbilledet brændes fast.
En fastbrændt skærm kan genkendes ved reduceret lysstyrke på dele af skærmen eller
ved en marmoreret visning. I nogle tilfælde kan fastbrændingen blive permanent. Billeder
påvirkes på ingen måde af en fastbrændt skærm.
For at undgå at fastbrænding af skærmen, bør du ikke indstille skærmens lysstyrke højere
end nødvendigt og undlade at vise den samme skærm eller det samme billede i længere
tid.
• Det kan være svært at se billeder på skærmen i kraftigt lys.
• Undgå at trykke på skærmen, da det kan føre til beskadigelse eller fejlfunktion. Hvis
skærmen skulle gå i stykker, skal du være forsigtig og undgå skader på grund af knust glas.
Det genopladelige batteri
Sikkerhedsforanstaltninger
• Bemærk, at det genopladelige batteri kan blive varmt efter brug.
• Det genopladelige batteri må ikke bruges ved omgivelsestemperaturer under –10 °C eller
over 40 °C, da det kan forårsage skader eller funktionsfejl.
• Hvis du bemærker usædvanlige forhold såsom overophedning, røg eller en usædvanlig
lugt fra det genopladelige batteri, skal du straks holde op med at bruge det og kontakte
din forhandler eller en Nikon-autoriseret servicerepræsentant.
• Når det genopladelige batteri tages ud af kameraet eller batteriopladeren (ekstraudstyr),
skal det anbringes i en plastpose el.lign. for at isolere det.
Opladning af det genopladelige batteri
Tjek niveauet for det genopladelige batteri, før du bruger kameraet, og udskift eller oplad
det genopladelige batteri, hvis det er nødvendigt.
• Oplad det genopladelige batteri indendørs ved en temperatur mellem 5 °C og 35 °C før
brug.
• Høj batteritemperatur kan forhindre det genopladelige batteri i at oplade korrekt eller
fuldstændigt og kan reducere kapaciteten i det genopladelige batteri. Bemærk, at det
genopladelige batteri kan blive meget varmt efter brug. Lad det genopladelige batteri
køle ned, før du oplader det.
Ved opladning af det genopladelige batteri, når det er indsat i kameraet med brug af
opladningsadapteren eller en computer, oplades det genopladelige batteri ikke ved
batteritemperaturer under 0 °C eller over 45 °C.
• Det genopladelige batteri skal fjernes fra opladeren, når det er helt opladet. Hvis du
fortsætter med at oplade det genopladelige batteri, vil dets kapacitet blive forringet.
• Temperaturen i det genopladelige batteri kan stige under opladning. Det er ikke en fejl.










