User manual

xiii
Indledning
1. Hold dækslet til batterikammeret/hukommelseskortpladsen lukket, og
skyl kameraet med rent vand.
Sænk kameraet ned i en dyb skål fyldt
med rent vand (såsom drikkevand fra
hanen eller kildevand, der ikke
indeholder salt) i 10 minutter.
Hvis knapperne eller kontakterne
ikke fungerer korrekt, kan der have
sat sig fremmed materiale på
kameraet. Det kan forårsage
funktionsfejl, og derfor skal du
nedsænke kameraet i rent vand og
ryste det, så eventuelt fremmed
materiale fjernes fra kameraet.
Når kameraet er nedsænket i vand, kan der komme nogle få luftbobler ud fra
vandafløbshuller i kameraet, f.eks. åbninger i mikrofonen eller højttalerne. Dette
er ikke en fejl.
2. Aftør vanddråber med en blød klud, og tør kameraet på et sted med god
ventilation og skygge.
Anbring kameraet på en tør klud for at tørre det.
Vandet vil løbe ud fra åbningerne i mikrofonen eller højttalerne.
Tør ikke kameraet med varm luft fra en hårtørrer eller et tørreskab.
Brug ikke kemikalier (f.eks. benzin, fortynder, alkohol eller rensemiddel), sæbe,
eller neutrale rengøringsmidler.
Hvis den vandtætte pakning eller kameraets hus deformeres, kan de vandtætte
egenskaber forringes.
3. Kontroller, at der ikke er vanddråber på kameraet, åbn derefter dækslet
til batterikammeret/hukommelseskortpladsen, og aftør forsigtigt
eventuelt tilbageværende vand eller sand inde i kameraet med en tør,
blød klud.
Hvis du åbner dækslet, før kameraet er helt tørt, kan der falde vanddråber ned
på et hukommelseskort eller genopladeligt batteri.
Vanddråberne kan også trænge ind gennem dækslet til batterikammeret/
hukommelseskortpladsen (f.eks. ved en vandtæt pakning, hængsler,
hukommelseskortplads eller poler).
Hvis det sker, skal vandet tørres af med en tør, blød klud.
Hvis dækslet er lukket, mens indersiden er våd, kan det forårsage kondens eller
funktionsfejl.
Hvis åbningerne ved mikrofonen eller højttalerne er tilstoppet med vanddråber,
kan lyden forringes eller blive forvrænget.
- Tør vandet af med en tør, blød klud.
- Prøv aldrig at gennemtrænge åbningerne ved mikrofonen eller højttalerne
med et skarpt instrument. Hvis indersiden af kameraet beskadiges, kan de
vandtætte egenskaber blive forringet.
S "Rengøring" (A164) for flere oplysninger.