User manual
149
Tekniske bemærkninger
Vedligeholdelse af produktet
Genbrug af brugte batterier
Udskift batterierne, når de ikke længere kan holde en ladestyrke. Brugte batterier er en værdifuld
ressource. Brugte batterier skal bortskaffes i henhold til lokale regler.
Hukommelseskort
Forholdsregler ved brug
• Brug kun SD-hukommelseskort (A166).
• Følg altid forholdsreglerne, der er beskrevet i den dokumentation, der følger med
hukommelseskortet.
• Sæt ikke mærkater eller klistermærker på hukommelseskort.
Formatering
• Du må ikke formatere hukommelseskortet med en computer.
• Første gang du sætter et hukommelseskort, der har været brugt i en anden enhed, i kameraet,
skal det formateres med kameraet. Vi anbefaler, at du formaterer nye hukommelseskort med
dette kamera, før du bruger dem til dette kamera.
• Bemærk, at formatering af et hukommelseskort sletter alle billeder og andre data på
hukommelseskortet permanent. Husk at tage kopier af billeder, du vil gemme, før du
formaterer hukommelseskortet.
• Hvis meddelelsen Kortet er ikke formateret. Formater kort? vises, når kameraet tændes, skal
hukommelseskortet formateres. Hvis der er data, du ikke vil slette, skal du vælge Nej. Kopier de
nødvendige data til en computer etc. Vælg Ja, hvis du vil slette hukommelseskortet.
Bekræftelsesdialogen vises. Tryk på knappen k for at starte formateringen.
• Udfør ikke nedenstående under formatering, mens data skrives til eller slettes fra
hukommelseskortet eller under dataoverførsel til en computer. Hvis denne forholdsregel ikke
overholdes, kan det medføre tab af data eller beskadigelse af kameraet eller hukommelseskortet:
- Åbne dækslet til batterikammeret/hukommelseskortet for at udtage/isætte batterierne eller
hukommelseskortet.
- Slukke kameraet.
- Fjerne lysnetadapteren.










